8.1 C
Randers
torsdag, april 25, 2024

Randers: Veteranerne var i centrum

Lørdag var der hektisk aktivitet på den tidligere Randers Kaserne, i forbindelse med Veteranmesse 2022

På messestandene kunne man bl.a. møde ”Veteranhjem Midtjylland,” ”Randers Bibliotek,” ”Human Horse,” ”Selvhjælp Randers,” ”Veteran Pårørendegruppen Randers,” Veterancaféer fra Mariagerfjord og Skive, ”DIF,” ”Veterancenteret,” ”Danmarks Veteraner,” ”Hjemmeværnskompagni Hvidsten,” ” ”Flotille 125 Maritime Force Protection i Randers,” ”Udsendt af Danmark” og mange flere.

Alsidige aktiviteter

Man kunne møde den tidl. jægersoldat Helge Meyer kunne ikke bare se til da krigen på Balkan brød ud. Den gang boede han i Tyskland, og havde stadig en god kontakt til den amerikanske militærbase.

Han var ejer af en Chevrolet Camaro, og han kørte til militærbasen for at spørge om nødhjælp, som han ville køre til Balkan med.

Amerikanerne hjalp med at ombygge bilen, så den lignede en bil fra Mel Gibsons actionthriller ”Mad Max.”

Da nødhjælpen var afleveret, fik mange handicappede børn glæde af bilen, da Helge Meyer tog dem med på en køretur.

Helge Meyer kunne desværre ikke medbringe sin specielle bil i år, men lover, at den er med næste år.

Helge Meyer med sin Chevrolet Camaro

Projektleder Lykke Elmose fra Selvhjælp Randers var også til stede.  Selvhjælp Randers’ formål er at yde medmenneskelig støtte til borgere, der står i en vanskelig livssituation. Støtten ydes i form af selvhjælpsgrupper, trivselsgrupper, netværksgrupper og individuelle samtaler, parsamtale og familiesamtale med borgerne. Det er vederlagsfrit at deltage, og der bliver ikke ført journal på brugerne.

Lykke Ellemose, Selvhjælp Randers

Den stadigt voksende ”Veteran Pårørendegruppen Randers” var rigt repræsenteret på messen, og interessen for foreningen var stor.

Formålet med foreningen er at skabe gode, fælles oplevelser for veteranernes pårørende for herigennem at udvikle stærke og støttende fællesskaber. At man kan mødes med ligesindede, som kan følge ens tanker og følelser.

Foreningens arrangementer skabes på baggrund af medlemmernes idéer, ønsker og behov. Den afholder veteranfrie arrangementer, hvor de pårørende kan tale frit fra leveren med ligesindede, som forstår dem uden fordomme.

Her er en række af kvinderne bag ”Veteran Pårørendegruppen Randers”

Forfatter og veteran Suzi Elena Apelgren er fast gæst på veteranmesserne. Hun har udgivet en bog om sin udsendelse, og sin PTSD som hun kom hjem med.

Suzi Elena Apelgren

Fhv. major Ib Vagn Kristensen fortalte om sine 42 år i forsvaret fra den kolde krig i halvfjerdserne og op til i dag, hvor fjenden har forandret sig fra en kendt militær enhed med militære skal spilleregler og til terrorisme uden nogen spilleregler for fjenden, men hvor soldaterne efterleve krigens love.

Det blev en meget personlig fortælling, som indeholdt mange historier, anekdoter og oplevelser på godt og ondt.

Ib Vagn Kristensen har udgivet bogen ”Øjet, der så” og hans søn har skrevet forordet. Bl.a. skriver sønnen, at det aldrig var den samme far, der kom hjem, når han havde været på mission i verdens brændpunkter.

Bogen giver et godt billede af, hvorledes der bliver brugt et stort arbejde på at forberede udsendelser af soldater og deres materiel og give dem de bedste betingelser for at løse deres opgaver, og hvilke tanker og følelser man gør sig som udsendt soldat. Livsforløbet er set med forfatterens egne øjne, og der er derfor ikke skævet til, hvad der var rigtigt og forkert i de aktuelle beskrivelser, men udelukkende forfatterens eget syn på oplevelserne.

Den er imellem linjerne tillagt en god portion humør og skal ses som en samlet hyldest til alle udsendte soldater både før, nu og i fremtiden.

Tidl. major, veteran og forfatter Ib Vagn Kristensen

På biblioteket i Randers er guidet fælleslæsning for veteraner blevet en stor succes. Hver anden mandag mødes veteraner for at høre noveller, der bliver læst op. Teksterne sætter gang i samtaler mellem tidligere udsendte og bibliotekarerne.

Bibliotekarerne Louise Boel (tv) og Pernille Thoustrup Jensen

Ros til veterankoordinator

Veterankoordinator i Randers Kommune Stanley Schmücker har haft den overordnede og koordinerende indsats for messen.

Samtlige samarbejdspartnere, veteraner og alle involverede var dybt imponerede af Stanley Schmückers indsats. Og ikke uden grund.

Uden den lokale veterankoordinator, ville der ikke være nogen veteranmesse. Den har nu udviklet sig til et samlingspunkt for veteraner fra stort set hele landet, og takket være hans indsats bliver alles øjne rettet mod Randers for at følge den pionerindsats, som Stanley Schmücker udøver.

Til det administrative arbejde havde han god assistance fra Eline Vemmelund Skov, som samtidig er en væsentlig samarbejdspartner fra Randers FC.

Da standene var nedtaget, den sidste kaffe drukket, og alle køretøjer var klar til at forlade kasernen, blev der ikke sagt farvel. Der blev sagt »på gensyn i 2023.«

Veterankoordinator Stanley Schmücker
Helle Weltz fra Flotille 125 Maritime Force Protection i Randers fremviste deres gummibåd, og præsenterede deres undervandsdrone
Brandmand Lotte Kristensen
Eline Skov fra Randers FC er en vigtig samarbejdspartner for veteranerne i Randers

Relaterede artikler

Nyeste artikler