10.8 C
Randers
tirsdag, april 30, 2024

Ransagning i Gjerlev resulterede i fund af skydevåben

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13.00 to personer i grundlovsforhør ved Retten i Randers. De to personer – en 51-årig mand og en 42-årig kvinde – er sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

På baggrund af et tip til politiet om mulig opbevaring af våben på en adresse i Gjerlev J foretog betjente fra Østjyllands Politi onsdag aften ransagning på stedet på baggrund af en kendelse fra retten.

Under ransagning af adressen, der blev udført af betjente fra specialpatruljen og sprængstofhundepatruljer, fandt politiet flere forskellige pistoler og geværer samt tilhørende ammunition. Der blev ligeledes fundet doping og skunk samt skudsikreveste og hjelme på adressen, som alt sammen blev beslaglagt til sagen.

Den 51-årige mand og den 42-årige kvinde, som begge bor på adressen, blev sigtet for besiddelse af skydevåben og anholdt henholdsvis kl. 20.25 og kl. 21.04.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør, og Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Relaterede artikler

Nyeste artikler