5.8 C
Randers
fredag, januar 17, 2025

Retssag om dødulykke i gang ved retten i Randers

I dag klokken 9.00 åbnedes dørene til retssagen mod en 56-årig mand, som er tiltalt for uagtsomt manddrab i forbindelse med et færdselsuheld på Mariager i Randers.

Den tiltalte trådte ind i retssalen eskorteret af tre transportbetjente fra Kriminalforsorgen. Herefter fik anklager Mai Buch ordet, for at oplæse anklageskriftet hvor hun krævede fængselsstraf og en ubetinget frakendelse af førerretten.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

Fredag den 26. juli omkom to unge mennesker, 35-årige Kristina Rasmussen og 31-årige Kasper Bang Jensen i en voldsom påkørsel på Mariagervej i Randers.

I forbindelse med ulykken blev den 56-årige mand anholdt og sigtet for to tilfælde af uagtsomt manddrab og flere overtrædelser af færdselsloven under ulykken, herunder vanvidsbilisme.

Han blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør dagen efter ulykken, og har siden ulykken siddet varetægtsfængslet.

Her kom det frem, at han var tilkendt et lægeligt kørselsforbud, fordi han var under udredning for epilepsi. 

Den 23. august fik han sin fængsling forlænget, og har siddet varetægtsfængslet siden da. Under det retsmøde fortalte manden, at han på trods af kørselsforbuddet havde kørt flere gange om ugen til og fra arbejde i Aalborg.

Samtidig kom det frem, at den 56-årige tiltalte lider af epilepsi og har derfor kørselsforbud.

Har fået flere kørselsforbud på grund af anfald

Den sigtede fik et kørselsforbud 5. maj 2023, mens han var under udredning for epilepsi.

12. december 2023 fik han et epileptisk anfald, og her fik han et kørselsforbud, der gjaldt 12 måneder frem.

10. juni 2024 fik han endnu et anfald, og hans kørselsforbud blev endnu en gang forlænget til 10. juni 2025. Hans nuværende kørselsforbud gælder altså frem til næste sommer.

Ramte med omkring 138 kilometer i timen, vurderer bilinspektør

I kollisionsøjeblikketkørte sigtede ifølge en bilinspektør 138 kilometer i timen, plus/minus 17 kilometer i timen.

Derfor vurderer man, at der er tale om en fart på minimum 121 kilometer i timen.

Sigtede kørte i en zone, hvor makshastigheden var 50 kilometer i timen.

Retssagen fortsætter hele dagen med bl.a. vidneafhøringer. Der afsiges dom i næste uge.

Relaterede artikler

Nyeste artikler