Den 1. marts i år, vil man kunne se et nyt flag vaje ved Randers Kommune på Laksetorvet. Det er Regnbueflaget, som skal markere mangfoldighed på FN’s internationale dag for anti-diskrimination.
Forslagsstiller Rosa Lykke Yde er tilfreds med, at et flertal i byrådet har sagt god for brugen af Regnbueflaget:
»Det er et mangfoldighedsflag. Det hylder forskellighed, mangfoldighed og folks ret til være dem, de er, og elske dem de vil. Det drejer sig ikke alene om LGBT+, men om alle minoriteter og alle mennesker, samt om plads og lige mulighed for alle,« sagde hun under debatten.
På byrådsmødet den 13. september sidste år vedtog byrådet, at forvaltningen skulle fremlægge forslag til, hvordan regnbuesymbolet kan anvendes til markering af mangfoldighed ved forskellige lejligheder og konkret hvordan.
Forvaltningen foreslår, at Randers Kommune markerer kommunens fokus på mangfoldighed på FN’s internationale dag for anti-diskrimination d. 1. marts.
Mærkedagen fejres over hele verden og markerer en bred dagsorden om at tydeliggøre ulighed og diskrimination baseret på en række forhold og herunder seksualitet, kønsidentitet, race m.fl.
FN’s internationale dag for anti-diskrimination har hvert år et skiftende fokus og dagen er bl.a. blevet brugt til at markere diskrimination af seksuelle minoriteter.
Det er således en oplagt dag at tage afsæt i, når Randers Kommune skal markere mangfoldighed og retten til forskellighed, mener et flertal i byrådet.
Udover at flage med regnbueflaget på Laksetorvet, blev det vedtaget, at mangfoldighedsdagen hvert år markeres ved at bade Storegade i lys med farverne fra regnbuesymbolet. Storegade har faciliteterne til med korte mellemrum at skifte mellem farverne.
Vi viser med flaget, at alle har ret til at være, hvem de er og elske, hvem de vil.
Rosa Lykke Yde (SF)
»Mangfoldighed ja tak. Men at flage for en speciel gruppe er en glidebane. Man kan jo benytte Dannebrog. Det er også en tilkendegivelse af mangfoldighed. Men et regnbueflag? Nej tak,« understregede Erik Bo Andersen fra Østbroen.
Den konservative Bo Vestergaard var enig med Østbroen.
»Det er grundlæggende danske værdier, at anerkende bl.a. ægteskab med det andet køn. Vi har allerede et flag, som samler os alle sammen og forener danskerne, nemlig Dannebrog. Det skal ikke bruges politisk eller fremme budskaber for bestemte interesseorganisationer,« pointerede han.
Steen Bundgaard (S) syntes det var lidt træls at skulle diskutere for eller imod mangfoldighed.
»Regnbueflaget er et anerkendt flag, og vi bruger en anerkendt dag til at bruge flaget. Vi er tilhængere af mangfoldighed, og derfor støtter vi forslaget,« fastslog han.
For forslaget stemte Socialdemokratiet, SF, Velfærdslisten, Enhedslisten, Radikale Venstre og Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen. Imod stemte Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, samt Erik Bo Andersen og Christina Kjærsgaard fra Østbroen.
Om Regnbueflaget:
Regnbuesymbolet har siden dets skabelse i 1978 været et symbol på mangfoldighed og retten til forskellighed.
I de otte oprindelige farver repræsenterede lyserød seksualitet, rød liv, orange heling, gul sol, grøn natur, turkis kunst, indigo harmoni og violet sjælen. I dag anvendes symbolet oftest i en seksfarvet udgave, hvor lyserød og turkis er udeladt. Med farvernes forskelligartede symbolik taler de ind i en bred mangfoldighedsdagsorden, om retten til at være den man er. Symbolet er derudover i særdeleshed blevet anvendt af seksuelle minoriteter indenfor LGBT+-miljøet i forbindelse med Pride-optog, hvor retten til seksuel- og kønsmæssig forskellighed markeres.
I løbet af de seneste år har flere kommuner valgt at anvende regnbuesymbolet til at markere begivenheder med et mangfoldighedstema. Ringkøbing-Skjern Kommune anvendte eksempelvis symbolet som flag i forbindelse med deres lokale Pride-parade ”West Coast Pride” i september 2021. Ligeledes har en række sjællandske kommuner anvendt symbolet til at markere Copenhagen Pride, der hvert år fejres i midten af august.
