Når kommunens byrådsmedlemmer bliver aflønnet for deres arbejde i byrådet, er det blandt andet afgørende hvor mange udvalg, de sidder i, og hvilke poster de besidder. Derfor kan der være stor forskel på beløbene. Her får du overblikket over, hvad hvert enkelt byrådsmedlem får i vederlag for sit arbejde
Byrødderne bliver lønnet for deres politiske arbejde i byrådet. Foruden det faste vederlag, som de alle får, er der en række faktorer, som afgør, hvor mange penge det enkelte byrådsmedlem får for sit arbejde.
Blandt andet handler det om udvalgsvederlag, formandsposter og næstformandsposter.
Borgmester Torben Hansen ligger ikke overraskende på en 1. plads.
Herefter følger Claus Berggren (V) som er det suverænt højst betalte byrådsmedlem efter borgmesteren. Han får 590.732,47 kroner for sit arbejde. Det er en stigning på 40.669,82 kroner i forhold til 2022.
Herunder finder du en oversigt over de enkelte byrådsmedlemmers vederlag, sorteret efter hvem der tjener mest. Oversigten viser også hvor meget byrådsmedlemmernes vederlag er steget fra 2022 – 2023.
Når der ikke er nogen opgørelse for Kasper Fuhr Christensen (VL), Frank Nørgaard (DF) og Niels Erik Christensen (V), skyldes det, at de ikke har haft sæde i hele byrådsperioden.
Kilde:
Vederlag til byrådsmedlemmerne i 2023
Vederlag til byrådsmedlemmerne i 2022