8 C
Randers
lørdag, maj 10, 2025

Sådan påvirker snestormen Randers Kommunes drift

Borgerservice og Jobcenteret holder lukket for personligt fremmøde, og snestormen udfordrer blandt andet også hjemmeplejen, mens skraldebilerne holder stille. Få et overblik over, hvordan snevejret påvirker Randers Kommunes drift på væsentlige områder her. Siden opdateres løbende.

Randers Kommune har aktiveret kommunens vejrstab for at håndtere de udfordringer, der kan opstå som følge af snestormen onsdag og torsdag. I vejrstaben sidder blandt andet repræsentanter fra kommunens drift, vintertjeneste og beredskab.

Herunder kan du holde dig opdateret på væsentlige forstyrrelser i Randers Kommunes drift som følge af snestormen. Ud over hvad der fremgår af listen kan der være aflysninger af planlagte aktiviteter, aftaler og lignende, hvor den enkelte institution/tilbud informerer om dette og/eller hvor borgere får direkte besked.

Snerydning på veje, stier og ved kommunale bygninger

Østjyllands Politi fraråder al udkørsel.

Omkring 80 personer har været i gang med at rydde sne i nat, men der har været meget fygning og drivedannelse, som kan gøre veje ufremkommelige. Der er også saltet på de store veje, men saltet har på grund af fygningen begrænset effekt. Derfor kan der være meget glat, da temperaturen er faldet og den våde sne fryser til is.

Blæsten har nu lagt sig og vi vil dagen igennem fortsætte snerydning og saltning på veje og stier.

Der bliver også saltet og ryddet sne omkring kommunale bygninger. Dog har snerydningen også her været udfordret af det fortsatte snevejr og fygning. Prioriteringen er derfor primært at forsøge at holde områder omkring ældrecentre og sociale institutioner ryddet.

Du kan læse om kommunens snerydning og saltning og også hvad du som grundejer har af forpligtigelser her

Jobcenter og Borgerservice 

Jobcenteret og Borgerservice holder lukket for personligt fremmøde den 4. januar, men telefonerne er åbne som almindelig åbningstid. Vi kan kontaktes på:

Jobcenter, borger:  8915 7800
Jobcenter, virksomheder: 8915 7990
Borgerservice: 8915 1515

Planlagte samtaler holdes enten digitalt, telefonisk eller aflyses.

Skraldebiler og genbrugspladser

Skraldebilerne henter ikke affald torsdag og ser situationen an i løbet af dagen. Skulle du have tømt din affaldsbeholder i dag, og er den fyldt, kan du stille en ekstra sæk med affald eller genbrug ved siden af. Så bliver den taget med næste gang skraldebilen kommer forbi efter planen.

Hold dig opdateret på affald.randers.dk

Dagtilbud og skoler

Alle daginstitutioner (undtagen Fussingø Naturbørnehave), folkeskoler og fritidshjem holder åbent torsdag med tilbud om nødpasning/nødundervisning. Derfor vil dagen være anderledes end normalt for de børn, der møder op. De enkelte dagtilbud og skoler har informeret forældrene om de lokale justeringer på Aula.

Dagplejen holder i udgangspunktet åbent alle steder, da pasning foregår i dagplejernes private hjem.

Skole- og bybusser

Skolebusserne, det skulle være startet op torsdag, har indstillet kørslen uden for Randers by, Det forventes at skolebusserne kører som normalt igen fra fredag morgen.

Du kan holde dig orienteret om, hvordan vejret påvirker busdriften på Midttrafiks hjemmeside

Mad og hjælp til ældre og dem, der er syge

Hjemmeplejen og sygeplejen prioriterer i øjeblikket, at hjælpen kan nå frem til de livsnødvendige og akutte hjemmebesøg. Derfor vil der være borgere, der oplever aflysninger af fx rengøring og lignende.

I forhold til åbne aktiviteter, træning og cafeer på omsorgsområdet: Kontakt det enkelte sted for afklaring på, om der er åbent. 

Madservice Kronjylland oplyser, at de får maden bragt ud, men der kan være forsinkelser.

Alle medarbejdere gør, hvad de kan for at hjælpe bedst muligt trods vejret. Randers Kommune opfordrer samtidig til, at vi hjælper hinanden i vores lokalområde. Har du en nabo eller kender du en, der er syg eller får hjemmehjælp, så tjek gerne, at alt er ok og giv gerne en hånd med snerydningen.

Sociale institutioner og væresteder

Klub 85 for voksne mennesker med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse holder lukket torsdag.

Psykiatriens Hus og Varmestuen Slotsgården i regi af Kirkens Korshær holder lukket torsdag. Det er forventningen, at stederne holder åbent igen fredag.

Værestedet Perron 4 har åbent torsdag morgen med mulighed for morgenmad og gratis madpakke.

Fremskudt Rådgivning holder lukket for fysisk fremmøde torsdag. Telefonen er åben fra 11.30-14.30 på 234 3849.

Hjemløse kan henvende sig på Forsorgshjemmet Hjørnestenen, Søren Møllersgade 5b.

Relaterede artikler

Nyeste artikler