Randers Kommune og Randers Cityforening inviterede i går til festival for FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Klokken 14 voksede udbuddet af aktiviteter og stande, da festivalpladsen på Jens Otto Krags Plads åbnede. Frem til klokken 21.30 blev der budt på et væld af bæredygtige oplevelser for store og små. På scenen var der blandt andet kåring af Årets Randersborger 2021, musik med Teitur og meget andet.
På festivalen kunne der opleves debatter og oplæg om skovrejsning og klimasikring, smage på gourmetmad lavet af overskudsmad af kokkeelever, møde bi-entusiaster, få inspiration til en mere biodivers have eller altan, mærke naturen på Randers Naturcenters stand, deltage i konkurrence om at udpege sjældne arter, opleve genbrugsmodeshow, opleve sambaoptog og høre børnekor.
Der var ligeledes mulighed for at få styr på din CO2-udledning, tage på tidsrejse eller smage på klimavenlig pizza over bål og meget mere.
På festivalen var der bogstavelig talt brug for alle syv sanser. Der var duft af forår og klimavenligt fremstillet mad, og derfor var der i høj grad noget for smagssansen. Mange var tilbageholdne for at smage oveskudsmad fra et af byens supermarkeder. Men efter at elever og undervisere fra Tradiums hotel, køkken og restaurantuddannelse havde tilberedt maden, var den både lækker og klimavenlig.
Udover Tradium var bl.a. Randers Naturcenter, Randers Kunstmuseum, Finderiet, Gardin Lis og mange andre virksomheder, foreninger, organisationer, afdelinger af Randers Kommune, og ildsjæle, der alle sammen arbejder med et eller flere af verdensmålene på hver sin måde.
(Se de mange billeder herunder)
Gennem en bred vifte af oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne, skulle festivalen inspirere borgere og virksomheder til at blive klogere på verdensmål og bæredygtig udvikling, så det giver mening for dem i deres hverdag eller arbejde.
FN’s 17 verdensmål er:
● Afskaf fattigdom
● Stop sult
● Sundhed og trivsel
● Kvalitetsuddannelse
● Ligestilling mellem kønnene
● Rent vand og sanitet
● Bæredygtig energi
● Anstændige jobs og økonomisk vækst
● Industri, innovation og infrastruktur
● Mindre ulighed
● Bæredygtige byer og lokalsamfund
● Ansvarligt forbrug og produktion
● Klimaindsats
● Livet i havet
● Livet på land
● Fred, retfærdighed og stærke institutioner
● Partnerskab for handling
Sådan arbejder Randers Kommune med verdensmålene
Klimaplan 2050
Randers Kommune har gennem DK2020-projektet tilsluttet sig Parisaftalens målsætninger om at holde en global middeltemperatur på under 2,0 grader og tilstræbe en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader.
Dermed har Byrådet forpligtet sig til, at vi i Randers Kommune vil implementere tiltag med det overordnede mål om klimaneutralitet. Som en del af det overordnede mål skal udledningen af drivhusgasser i kommunen som geografi være sænket med 70% i 2030 målt siden 1990. Senest i 2050 skal kommunen som geografi være klimaneutral.
Én af vejene hertil er et delmål om, at 70% af energiforbruget (el, varme, processer og transport) i 2030 dækkes af vedvarende energi – og senest i 2050 af 100%. Klimaplanen rummer en række andre delmål, i alt 65, herunder et særligt fokus på områder som transport og arealanvendelse, planteavl og dyrehold.
Klimaarbejdet fører en række gevinster med sig og bidrager til flere af FN’s 17 Verdensmål, som Randers Kommune – som en del af ’Randers for Målene’-indsatsen – har et tværgående fokus på.
Du kan læse mere om Klimaplan 2050 her
Kommuneplanen 2021
Det er i Kommuneplanen, at byrådets visioner bliver omsat til den fysiske planlægning. Her angives byrådets overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i Randers Kommune.
Kommuneplanen 2021 er dermed et vigtigt værktøj i forhold til at omsætte verdensmålene til mål, retningslinjer og rammer for den lokale fysiske planlægning.
Kommuneplanen 2021 bidrager blandt andet til FN’s mål om udvikling i byer og landdistrikter, erhverv, bæredygtig energi og vand og klimatilpasning.
Du kan læse mere om kommuneplanens bidrag til opfyldelse af de 17 verdensmål her
Klimaliga
Klimaligaen er en samlet betegnelse for den fælles klimaindsats, som borgere, virksomheder og foreninger er en del af i forbindelse med Randers Kommunes Klimaplan 2050 og målet om klimaneutralitet.
Klimaligaen er en slags partnerskab imellem de forskellige aktører, der aktivt arbejder for klimahandling i Randers Kommune, herunder planlægningen af verdensmålsfestivalen. Det er sammen, at vi viser vejen til, hvordan vores kommune bliver klimaneutral.
Du kan læse mere om Klimaligaen her.
Skovstrategi
Randers Kommune er i dag en skovfattig kommune. Kun 9% af kommunens areal, hvilket svarer til 7.000 ha er skovdækket – landsgennemsnittet er 13,5 %. Ifølge Skovstrategien vil vi fordoble skovarealet inden for en trægeneration, svarende til 170 hektar pr. år.
Randers Kommune vil give alle borgere mulighed for let adgang til skoven. Derfor vil vi rejse nye bynære skove ved alle større landsbyer. For at opnå det ambitiøse mål arbejder Miljø og Teknik, som en del af kommuneplanen 2021, med en fleksibel planlægning i udpegningen af skovrejsningsarealer. Vi rejser mindre kommunale skove og samarbejder med konsulenter, vandforsyninger og borgergrupper om privat skovrejsning.
Du kan læse mere om skovstrategien her.
Flodbyen Randers
Flodbyen Randers er en ny bydel til 7-8.000 mennesker i floddeltaet ved Gudenåen og Randers Fjord. Samtidig er den en del af Randers Kommunes strategi for klimatilpasning. Flodbyen indeholder nemlig etableringen af både Klimabåndet og Klimabroen.
Udgangspunktet for Klimabåndet er en fælles strategi til at håndtere nuværende og ikke mindst fremtidens udfordringer med vand fra alle sider. Risikoen stiger for både stormflod, skybrud og forhøjet grundvandsstand i takt med klimaforandringerne. Det giver udfordringer i en lavtliggende by som Randers.
Med Klimabåndets udformning i projektet viser vi, hvordan en kommende klimatilpasning og højvandsbeskyttelse af Randers kan bruges til at skabe en bedre og mere kvalitativ byudvikling. Klimabåndet kan ikke reduceres til alene at handle om højvandsbeskyttelsesløsninger. Klimabåndet er nøglen til en succesfuld byudvikling af Randers, hvor natur, klimatilpasning, byens sociale liv og identitet smelter sammen på nye måder.
Som sagt er Randers by truet af vandet både fra fjorden, men også fra regnvand, der samler sig for bunden af bakken, hvor meget af byen ligger. Det betyder, at når Randers skal beskyttes mod oversvømmelse, skal man håndtere det scenarie, at der både er høj vandstand i fjorden, og at der samtidig falder voldsom regn over byen.
Med etableringen af Klimabroen oprettes en dæmning i det nordlige havnebassin, så man kan parkere regnvand her, hvis der er høj vandstand i fjorden. Dæmningen får en sluse, og når vandstanden i fjorden falder igen, kan man så lukke regnvandet ud af havnebassinet.
