Allerede tidligt på dagen torsdag stod det lysende klart for SF i Randers. De kunne ikke være med i budgetforliget.
Retningen er ganske enkelt helt forkert. Kæmpe besparelser rammer de mest sårbare børn, mens det kongeblå flertal prioriterer kunstgræsbaner, asfalt og eliteidræt, skriver byrådsmedlem for SF Rosa Lykke Yde i en pressemeddelelse.
Borgmester Torben Hansen (S) havde, allerede fra forhandlingernes start, lagt sig fast på en retning. En retning vi i SF ganske enkelt ikke kunne se os selv i, lyder det.
»Derfor blev det et budget kun med socialdemokraterne og de andre blå partier. Et budget, som vil få enorme konsekvenser for de børn og familier, som har allermest brug for kommunens hjælp,« pointerer Rosa Lykke Yde.
Vi ønskede at friholde specialskolen fra de massive besparelser.
SF havde ikke mange krav til årets forhandlinger, men specialskolen og de sårbare børn, der går der, er en hjertesag for SF. Ifølge partiet stod Trekløverskolen overfor så massive besparelser, at konsekvenserne for børnene er uoverskuelige.
»I Randers Kommune er vi godt i gang med at afspecialisere vores specialskoler. Konsekvenserne – både menneskelige og økonomiske – bliver enorme, når man ikke sikrer en god skolegang for alle børn,« siger Rosa Lykke Yde, og fortsætter:
»Man skal ikke være rumforsker for at regne ud, at det bedre kan betale sig at forebygge og sætte tidligt ind.«
Der var alle muligheder for et politisk bredt forlig med både røde og blå partier.
SF var vi helt indstillet på, at det kræver kompromisser at være med og at også andre partier skulle have deres hjertesager igennem.
»Men det synspunkt stod vi desværre alene med. Derfor blev det et rent blåt forlig, hvor socialdemokraterne, med Torben Hansen i spidsen, valgte end ikke at forsøge at få de røde partier og lister med,« pointerer Rosa Lykke Yde.
»Vi havde gerne set et bredt forlig med partier og lister fra begge sider af salen, men centrum-højre-partierne lukkede sig om sig selv og var reelt ikke interesserede i at få andre med”, understreger Rosa Lykke Yde og slutter af med følgende hilsen til forligspartierne:
»Så vi kunne spise deres skovsnegl eller gå. Og helt ærligt … der er bare grænser for, hvor meget man kan sælge ud i ansvarlighedens navn.«
