7.5 C
Randers
torsdag, marts 28, 2024

SF: Velfærd og grønne løsninger skal prioriteres i økonomisk trængt budget

af Rosa Lykke Yde, kandidat til kommunalvalget i Randers for SF

I SF er vi så glade og stolte af at Randers nu fremrykker reelle minimumsnormeringer, og at kommunen på den måde går forrest for de mindste. Børnene fortjener, at der er voksne nok til at trøste, giv omsorg og støtte dem i deres udvikling. Og at fagligheden er i top. Det er vigtig og det helt rigtige sted at investere på den lange bane. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er den klogeste økonomiske investering, vi overhovedet kan gøre som kommune. Det giver nemlig, ligesom andre investeringer, et afkast. Men i dette tilfælde både økonomisk og menneskeligt.

Randers kommune har virkelig i været økonomisk trængte i mange år. Der er bestemt heller ikke mange penge tilbage i budgettet at forhandle om. Men vi skylder borgerne at sætte os ned omkring forhandlingsbordet, og se om ikke vi kan lave et budget i balance – ikke kun på økonomien, men på velfærden og de grønne løsninger.  

Vi skylder borgerne i Randers kommune, at gøre hvad vi kan, for at særligt de borgere der ikke selv kan, får den hjælp de har brug for og krav på.

I SF er vi ikke glade for den grønthøsterbesparelse, som ligger som en forudsætninger i basisbudgettet. Vi derfor stillet ændringsforslag i budgetproceduren om at stoppe med disse endeløse effektiviseringskrav. Det var der desværre ikke flertal for. Det må vi jo så tage bestik af. 

I SF kommer vi til, både i år og årene frem, at kæmpe for at reducere og fjerne disse besparelser. Særligt dem der vil ramme mennesker hårdt i deres hverdag og som vil forhindre en ordentligt forebyggende indsats. Vi ved, at det er i samarbejde med andre partier og lister at ting kan lykkes! Vi ved at det kræver forhandlingsvillighed og kompromisser at skabe forandring. Derfor er SF klar til konstruktive forhandlinger om næste års budget. 

SF vil, sammen med alle de partier og lister, der vil samarbejde, vende hver en sten for at finde en holdbar løsning for økonomien på socialområdet. Vi kan ikke løse hele problemet selv, men området står på kanten af afgrunden, og vi er nødt til at stå sammen om at finde en løsning, mens vi venter på at Christiansborg vågner op.

Børn med handicaps og særlige behov er vores første prioritet. Myndighed for børn og handicap er nødt til at for flere hænder til at løse opgaven, og i SF vil vi forsøge at få bremset besparelserne på Randers Specialskole inden de skal gennemføres i 2023. Men det kræver politisk vilje til at investere i de mest sårbare børn.

SF er, som altid, indstillet på at tage politisk ansvar og bruge vores mandat, til at skabe forbedringer. Forbedringer der bruges og mærkes. Vi håber, at vi, sammen med alle byrådets partier og lister, kan lave et flot budget hvor både børn, unge, ældre og mennesker med udfordringer bliver tilgodeset. Vi skal samtidigt finde kloge løsninger på de grønne udfordringer. Vi er klar, så vi tager arbejdshandskerne på til forhandlingerne og forsøger at sætte vores aftryk på budgettet.

Relaterede artikler

Nyeste artikler