8.1 C
Randers
torsdag, april 25, 2024

Skoleelever rocker sommerferien ind

Traditionen tro afvikler Oust Mølleskolen det årlige Oust Mølle Rock torsdag den 23/6. Festivalen er for elever i Randers Kommune i 0.-5. klasse. På skoleårets næstsidste dag spiller rock-bandet ADHD og flere af kommunens musikalske talenter på scenen i skolens smukke park.

Festen begynder klokken 9 og slutter klokken 13. Festen foregår i skolens smukke omgivelser.

Oust Mølle Rock

Siden 1992 har Oust Mølleskolen hvert år afholdt Rock-fest for skolebørn i 0.-5. klasse i Randers Kommune, kun afbrudt af to corona-år. 

Tanken bag Oust Mølle Rock er at give børn og unge en festlig afslutning på skoleåret samt at give forskellige skolebands mulighed for at spille for deres kammerater og et større publikum.

Musik og gøgl

På dagen er parken fyldt med masser af boder, hoppeborge, cirkustelt, brandbil og naturligvis en scene, hvor skolebands kan optræde med professionelt lyd- og lysanlæg.

Hvert år optræder også et landskendt navn eller band. Blandt andre har Joey Moe, Basim, Liga, Cisilia og Wafande optrådt til Oust Mølle Rock.

I boderne kan købes slik, pølser, popcorn, frugt og sodavand. I andre telte bliver børnene sminket og får farvet “festivalhår”.

Opbakning og sponsorer

Forud for festdagen er der gået ca. et halvt års forberedelse med booking af skolebands og hovednavn, sponsoraftaler, indkøb af varer til boderne samt rekruttering af forældre til børn på Oust Mølleskolen (nuværende og tidligere), som er en forudsætning for afviklingen af “Rock’en”.

Dagene op til Rock’en og på selve dagen er personale og forældre i gang fra den tidlige morgen med klargøringen til det store rykind, og når alle børnene har forladt festpladsen, rydder alle op.

Oust Mølle Rock finansieres udelukkende via sponsorer og omsætningen på dagen – ud fra devisen, at Rocken ikke skal give overskud, men blot hvile i sig selv!

Relaterede artikler

Nyeste artikler