13.5 C
Randers
tirsdag, juli 29, 2025

Slagsmål i Lidl i Randers

To mænd i slagsmål i supermarked

Søndag aften kl. 19.52 ringede personalet i et supermarked på Jernbanegade i Randers til politiet, da to mænd netop havde været oppe og slås i butikken.

Vidner på stedet for de to mænd havde haft fat i hinanden og var væltet rundt på gulvet, hvor de kæmpede mod hinanden. Den ene havde fået væltet den anden ind i nogle ølflasker, som smadrede, hvilket havde givet den ene af mændene en del snitsår, som det blødte fra.

Politiet kørte hurtigt til stedet, hvor de på parkeringspladsen traf en 32-årig mand, som var den ene part i slagsmålet. Den anden, en 21-årig mand, havde selv transporteret sig til skadestuen, men havde ikke umiddelbart behandlingskrævende skader.

Begge mænd blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Mere politistof fra Randers

Motorcyklist uden kørekort stak af fra politiet

En 48-årig mand blev søndag kl. 19.24 standset, da han kom kørende på nordjyske motorvej ved Randers NV på motorcykel.

Den 48-årige overhalede en civil patruljevogn på en strækning med vejarbejde, og da han blev målt til at køre væsentligt hurtigere end de tilladte 80 km/t, besluttede betjentene at standse ham for at få en lille snak.

Betjentene aktiverede bilens udrykningssignaler og viftede manden ind til siden, men den 48-årige kørte ufortrødent videre. Patruljen kørte op på siden af ham og viftede ham endnu en gang ind til siden. Motorcyklisten drejede af motorvejen og satte farten ned, men fortsatte så pludselig igennem rødt lys og kørte væk fra stedet.

Den civile patrulje fortsatte efter manden og tilkaldte yderligere patruljer, og kort efter fik de standset den 48-årige på Alfred Nobels Vej i Randers.

Den 48-årige blev anholdt og sigtet for at køre for stærkt, for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for at køre over for rødt flere gange og for kørsel uden førerret.

Arkivfoto

Relaterede artikler

Nyeste artikler