11.8 C
Randers
lørdag, april 27, 2024

Special Olympics guldvinder bliver hædret på Rådhuset

Thorkild Mikkelsen fra Randers vandt to olympiske guldmedaljer i bordtennis til Special Olympics 2023, nu bliver han hædret på Det Gamle Rådhus med bobler og kransekage

7000 sportsudøvere  mødtes i sommer til Special Olympics 2023, der er et internationalt sportsevent for mennesker med intellektuelle handicaps. Blandt de allerbedste bordtennisspillere var 40-årige Thorkild Mikkelsen fra Randers, der lykkedes med at vinde guld i både single og mix double. Tirsdag eftermiddag var han inviteret af Borgmesteren til hædring på Det Gamle Rådhus:

»Det er en meget flot præstation, og jeg er særligt imponeret af, at han besejrede en dygtig kineser i finalen. Men hvis en skulle gøre det, så skulle det være den danske ‘Bat-man’, som nogen kalder ham. Tænk sig, at vi har en vinder af Special Olympics, der kommer fra Randers. Det er fantastisk, vi er stolte,« siger han.

Thorkild håber på at komme med til Argentina

Det kræver en stor træningsindsats at opnå succes ved Special Olympics, og den har Thorkild lagt. Til turneringen spillede han i alt 18 kampe på de 10 dage, turneringen varede, og han tabte ikke et eneste sæt.

Borgmesteren lagde stor vægt på, at det var meget fortjent med to guldmedaljer. Det var en glad og stolt Thorkild, der modtog hæder, helt klar på repræsentere Danmark og Randers igen:

»Jeg vil meget gerne med til næste Special Olympics i Argentina, så jeg håber, jeg kvalificerer mig,« siger han.

Thorkild begyndte til bordtennis som 15-årig og har spillet i 25 år. I dag spiller han bordtennis i Randers Bordtennis.

Relaterede artikler

Nyeste artikler