Den 30. oktober kl. 19.30 på Teaterskolen Kastali’a spreder uhyggen sig hos Randers Fortællerne.
Efter den traditionsrige event med ”Historier i Haven” i august, hvor der for femte år i træk mødte over 120 publikummer op for at høre gode historier, er Randers Fortællerne nu klar med deres første arrangement i efterårssæsonen.
De mystiske, magiske og uhyggelige historier står i kø denne aften, hvor publikum kan møde de erfarne og meget underholdende historiefortællere: Rune Green, Lisbeth Nielsen, Aase Klith, Ann-Louise Lauridsen og Bjarne Jensen. De står klar med en perlerække af spøgelses- og gyserhistorier fortalt lige ud af hovedet og uden manuskript.
For at fejre Halloween er uhyggen i centrum, men mon ikke også kuldegysningerne bliver ledsaget af et enkelt glimt i øjet og et grin her og der.
Det foregår på Teaterskolen Kastali’a på 1. sal i Underværket (NB: Der er elevator til gangbesværede), som til lejligheden er blevet gjort ekstra stemningsfuldt og uhyggeligt.
Der er ikke pause i showet – og der serveres ikke kaffe og kage. Men vi henviser til cafeerne, der ligger i forbindelse med Underværket.
Hvis du vil være sikker på en plads, skal du købe din billet i forsalg på Yourticket.dk. Du kan også købe ved indgangen med mobilepay. Men billetter er ”så længe lager haves”.
Hvis du vil være sikker på at få billet, kan de købes i forsalg på internettet hos Yourticket.dk Billetprisen er 50 kroner pr. person.
Klik her for at købe billet: Billetter til “Uhyggen spreder sig”
Arrangementet finder sted på teaterskolen Kastali’a, Underværket, Stemannsgade 9C, 1. sal, 8900 Randers C. NB Der er elevator til gangbesværede
Medvirkende: Rune Green, Lisbeth Nielsen, Aase Klith, Bjarne Jensen og Ann-Louise Lauridsen
Læs mere på
www.randersfortaellerne.dk