20.2 C
Randers
onsdag, august 20, 2025

Støt arrangementer til fordel for Knæk Cancer

Nu kan du hjælpe lokale folk med at samle til et godt formål, nemlig Knæk Cancer. Der er flere muligheder

Personerne bag begyndte at samle penge ind i 2021 ved en knækcancer-fest, og selvom det var første gang, formåede de at samle 40.000 kroner ind.

Siden 2021 har vi indsamlet i alt 137.100 kr. hvor rekorden blev sat sidste år med hele 46000.

Der har været forskellige foreninger der har arbejdet sammen omkring arrangementerne igennem årene, i år er det dog ”kun” Sødring forsamlingshus der står bag. Og alligevel har folkene bag kastet sig ud i ikke bare et arrangement, men hele tre.

Arrangementerne begynder med at afholde et stort indsamlingsloppemarked den 30. og 31. august.

Der er i løbet af de sidste par måneder indsamlet loppe effekter og det er de fineste ting folk er kommet med. Der er alt lige fra fine kaffe stel, legetøj, køkkenmaskiner, lysestager, gamle smukke fade, tøj, bøger og meget andet.

Loppemarkedet er åbent begge dage fra 10.00 til 15.30.

Udover loppeting kan man købe kaffe og kage, øl og sodavand og amerikansk lotteri.

Den 15. september er der knæk cancer banko. Her vil der være ekstra fine præmier og selvfølgelig de traditionelle spil som amerikansk lotteri, pause spil mm

Spillet begynder kl. 19.00 og dørene åbnes kl. 18.00

Den 20. september sluttes af med en fantastisk knækcancer lys fest.

Der er fællesspisning fra kl. 18.00 til 19.30 (Buffet fra Slawteren i Tørring). Her åbnes dørene kl. 17.30.

Klokke ca. 20.00 er der lys ceremoni omme i haven hvor alle lysposer der er solgt, tændes imens alle synger »Om lidt blir’ her stille« af Kim Larsen.

»Alle er velkomne til lysceremonien,« pointerer Tanja Møller.

Kl. ca. 20.30 spiller det lokale band »Reservatet Band« op til dans, og der er ingen tvivl om, at der nok skal komme gang i danseskoene og sunget med på sangene.

Det lokale band »Reservatet Band« spiller op til dans

Under spisningen sælge amerikansk lotteri og ca. kl. 21.00 vil der blive afholdt auktion over nogle fantastiske sponserede ting, oplyser Tanja Møller.

Billetter til festen kan købes via mobilpay nummer 41 04 09 og koster 225 kr. inkl. en øl eller en sodavand til maden.

Lysposer kan også købes via mobilpay til 30 kr. stykket. De kan hentes hos Tanja Møller i Udbyhøj eller blive udleveret til festen.

Kommer man efter maden koster det 50 kr. at komme ind, som betales enten på forhånd via mobilpay eller ved indgangen.

»Skulle man trænge til lige at komme lidt ud i løbet af aftenen har vi telt i baghaven (hvis vejret tillader det) hvor der vil være sømblokke og Beer pong,« oplyser Tanja Møller

»Det er første gang at vi afholder Knæk Cancer arrangementerne i Sødring Forsamlingshus og det kan godt give lidt kriller i maven. Mon der kommer nogen til loppemarkedet? Får vi solgt nok billetter til festen?« spørger hun, men hun er alligevel sikker på at folk nok skal komme.

»Det er jo en vigtig sag at støtte uanset lokation, Og eftersom der, så vidt vides, ikke afholdes andre knæk cancer arrangementer i Randers kommune, satser vi på at se rigtig mange fra hele oplandet,« understreger Tanja Møller.

Hun gør opmærksom på, at de tre arrangementer ikke kunne gennemføres, hvis ikke det havde været for alle de mennesker, der har doneret ting til loppemarked og de mange sponsorer, der har givet gaver til både amerikansk lotteri, banko og auktion. Derfor retter Tanja Møller en stor tak til alle som har doneret.

Alt overskud går selvfølgelig ubeskåret til Knæk Cancer. Pengene kommer af sted til det store Knæk Cancer show, som finder sted den 25. oktober.

Her vil man kunne se navnet »Udbyhøj knækker cancer« på skærmen i løbet af aftenen.

Husk også at følge vores facebooksiden, for at få alle oplysninger omkring arrangementerne.

Siden findes her:Udbyhøj Knækker Cancer

”Alene kan vi lidt – sammen kan vi meget,” understreger Tanja Møller.

Relaterede artikler

Nyeste artikler