4.2 C
Randers
tirsdag, april 23, 2024

Store bededag er ingen helligdag

I regeringsgrundlaget er der lagt op til at sløjfe store bededag, for at finansiere omkring 4 mia. kroner om året, til militæret

Forslag har mødt voldsom modstand, men store bede dag er slet ingen hellighed, oplyser sognepræst Sara Holt Andersen

Den har ingen gammel kristen tradition bag sig. Store bededag blev indført fordi biskop over Sjælland, Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage.

Hans Bagger indførte derfor tre faste- og bededage, men kun Store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag er derfor en særlig dansk helligdag, som altid falder på fjerde fredag efter påske. Der var mange bods- og bedringsdage, og alle de dage blev samlet til store bededag. Biskoppen over Sjælland Hans Bagger kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag.

»Det er også det vi gør ved hver Gudstjeneste, hvor vi er forsamlet og beder sammen,« forklarer sognepræst Sara Holt Andersen, og fortsætter:

»Et eller andet sted kan man sige, at der i dag er et særligt behov for at fordybe os, og reflektere over vores liv, fordi vi er så fortravlede, og let bliver overfladiske,« påpeger hun.

Sara Holt Andersen oplyser, at Dronningborg Kirke til februar holder Kyndelmisse, hvor der tændes lys, og man kan komme og gå, høre lidt musik og tænke efter.

Det karakteriserer hun som en ”lille bededag.” Kyndelmisse er heller ikke en helligdag, men har samme funktion som store bededag.

Det er ofte sådan, at når der røres ved vores traditioner, så går det dybt hos os

Sognepræst Sara Holt Andersen

Selvom en afskaffelse af store bededag ikke gør skade på kirken, mener sognepræsten at der kan opstå problemer af praktisk art, fordi mange sogne landet over har tradition for at afholde konfirmationer på bededag.

Mange sogne landet har tradition for at afholde konfirmationer på bededag, og mange familier har allerede bestilt lokaler for at fejre konfirmation

Sara Holt Andersen er ikke overrasket over modstanden mod afskaffelse af store bededag.

»Det er ofte sådan, at når der røres ved vores traditioner, så går det dybt hos os,« konstaterer hun.

Ifølge folkekirken.dk var dagen var helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, så skulle al handel og beværtning lukke ned.

Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.

Staten tjener 4. mia. om året

Leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen har ifølge TV2 svarer de fire milliarder kroner ekstra, som staten cirka vil få ind om året ved at afskaffe store bededag, til omkring ni af de nye kampfly. Udgifterne til drift og vedligehold er ikke medregnet.

Pernille Vermund vil have folkeafsteming

Det er vores kultur, traditioner og værdier, og politikerne er ikke sat i verden for at bestemme over dem, siger Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

»Hold fingrene fra store bededag,«, skriver hun blandt andet på de sociale medier.

Pernille Vermund vil gøre brug af paragraf 42 i grundloven, som handler om retten til at sende lovforslag til folkeafstemning.

Hvis hun kan samle underskrifter fra mindst 60 folketingsmedlemmer på, at afskaffelsen af store bededag skal sendes til folkeafstemning, så giver paragraf 42 hende muligheden.

Pernille Vermuind

Øger risiko for konflikt ved overenskomstforhandlinger

De ansatte vil have mere i løn, hvis de også skal arbejde på St. Bededag, lyder det fra fagbosser forud for allerede komplicerede forhandlinger.

»Der er ingen, der siger, det skal være nemt,« siger ny beskæftigelsesminister. 

I forvejen tegner de forestående overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, OK23, til at blive de sværeste i mange år. 

Et stærkt kritiseret forslag fra den nye SVM-regering om at afskaffe en helligdag tegner imidlertid til at hæve risikoen for konflikt yderligere

Formand for HK Privat Simon Tøgern er en del af forretningsudvalget i forhandlingsfællesskabet CO-industri. Han fortæller, at medlemmerne vil kompenseres, hvis de skal arbejde på store bededag.

Relaterede artikler

Nyeste artikler