21.3 C
Randers
onsdag, juli 9, 2025

Tak for lån – i Randers vender plastikken tilbage til indkørslen

Når borgerne i Randes Kommune i løbet af maj får en ny affaldsbeholder, er den produceret med den plastik, de selv har sorteret.

Fra 1. maj bliver 27.000 nye affaldsbeholdere leveret til borgerne i Randers Kommune. De nye beholdere kommer med en helt særlig besked: “Tak for lån af din plastik.” Fyrre procent af den plastik, der er brugt til at producere de nye beholdere, er nemlig den plastik, borgerne i Randers Kommune har været med til at sortere hjemme i køkkenerne.

»Vi har i mange år været gode til at sortere affald i Randers Kommune, og nu laver vi den sidste tilpasning, så vi følger de landsdækkende sorteringskrav,« fortæller Frank Nørgaard, formand for Miljø- og Teknikudvalget ved Randers Kommune.

»Derfor er vi også glade for, at borgernes flittigt sorterede plast kunne bruges til de nye affaldsbeholdere, der nu skal hjælpe os med at få endnu bedre sortering og endnu bedre udnyttelse af ressourcerne.«

Mere sortering, mindre aftryk

Den genanvendte plastik i de nye affaldsbeholdere har ikke forladt kommunen på rejsen fra plastikaffald til ny affaldsbeholder. Der er med andre ord både sparet CO2 ved at genanvende plastikken og ved at holde transporten af råvarer nede på et minimum, forklarer Allis Jakobsen, leder for Affald & Genbrug i Randers Kommune:

»Vi er godt tilfredse med, at det lykkedes at få produceret nye affaldsbeholdere med vores “egen” plastik. Det var slet ikke en mulighed, da vi tog hul på dialogen med producenterne, og derfor er vi ekstra glade for at vi kunne gå forrest og vise, at selvfølgelig skal man kunne bruge plastik indsamlet fra almindelige husstande i produktionen.«

Relaterede artikler

Nyeste artikler