En mand fra Litauen er onsdag i en principiel sag i Højesteret blevet idømt fængsel for at tigge. Hans menneskerettigheder er ikke blevet krænket, fastslår dommerne.
Ved indgangen til Københavns Hovedbanegård havde manden rakt et papkrus frem mod folk, der kom forbi.
Højesteret stadfæster en dom fra Østre Landsret på ubetinget fængsel i 60 dage.
Straffen skyldes, at den 40-årige tidligere er blevet dømt for at tigge på særlige steder, ligesom han havde overtrådt et forbud mod at rejse ind i Danmark.
I sagen har domstolen kigget nærmere på en skærpelse af straffeloven, som Folketinget vedtog i 2017 for at imødegå især østeuropæiske tiggere.
Hvis man tigger ved stationer, på gågader, ved supermarkeder og i den offentlige transport vanker der ubetinget fængsel i 14 dage. Andre steder skal politiet først udstede en advarsel, hvorefter der senere kan gives en straf på fængsel i syv dage.
Højesteret er blevet presset til at tjekke den skrappe danske kurs på grund af en dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde sidste år. Schweiz blev dømt for at have straffet en ung kvinde, der havde tigget på gaderne i Genève.
Hun var analfabet, meget fattig og fik hverken hjælp fra det offentlige eller fra private. Derfor skulle hun ikke straffes for at udtrykke sin nød ved at tigge. Det var i strid med respekten for privatlivet, blev det fastslået af dommere i Strasbourg.
Men litaueren i København var ikke i en ligeså desperat situation. I Danmark er der adgang til offentlig hjælp til personer i nød, skriver Højesteret i sin sammenligning.
Kun helt undtagelsesvist vil en person kunne slippe for straf for at tigge i Danmark, lyder signalet.
Det er nemlig uhyre sjældent, at »den menneskelige værdighed er truet for en person, som følge af at den pågældende ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine grundlæggende behov«.
Den skrappe straf er udelukkende (på nær et enkelt tilfælde) blevet brugt mod udlændinge. Men dette er ikke et udtryk for, at litaueren eller andre er blevet udsat for diskrimination i strid med menneskerettighederne, mener dommerne.
De formoder, skriver de, at overrepræsentationen kan forklares med, at »det i overvejende grad er personer uden dansk statsborgerskab, der begår lovovertrædelserne«.
Sagen er blevet afgjort af ni dommere. Den såkaldte materialesamling, som specialanklager Jakob Brøgger Nielsen og litauerens forsvarer, advokat Eddie Khawaja, har henvist til og læst op fra, fylder flere bind. De cirka 1700 sider handler om blandt andet lovregler, Folketingets forhandlinger og andre domme.
