12 C
Randers
mandag, maj 6, 2024

To brødre hædret for indsats i Ukraine

I forbindelse med foreningen Niels Ebbesens Venners generalforsamling overrakte Jesper –og Morten Lindholt den eftertragtede medalje for at skaffe og levere biler til modstandskampen.

”Biler til Ukraine” har eksisteret siden 2014. Da oplevede Jesper Lindholt det land han havde bosat sig i blive angrebet, og besluttede at handle. Efter at havde købt og kørt den første bil til Ukraine, sprang Morten Lindholt til, og i februar 2015 købte han en aflagt ambulance i Hedensted.

Ambulancen blev kørt til det ukrainske forsvar, som på ingen måde var forberedt på det angreb, landet blev udsat for og som havde brug for biler, der kunne holde til et liv ved fronten.

. Det er de seneste par år blevet mere nærværende at blive mindet om, hvor vigtig friheden er, og at vi ikke må tage den for givet

Ellen Petersen, byrådsmedlem

Indtil videre har de sendt 267 biler og busser til Ukraine.

Det var tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus, som overrakte medaljerne.

Her kan du læse mere om ”Biler til Ukraine”

Vi må ikke tage friheden for givet

Når Niels Ebbesens Venner afholder generalforsamling er det en tradition, at man mødes foran statuen af Niels Ebbesen på Rådhustorvet i Randers. Her byder en repræsentant for byen velkommen med en tale.

I år var det byrådsmedlem Ellen Petersen (S).

Hun var dybt bekymret for krigen i både Ukraine og i Israel. Hun frygter, at det eneste, der kommer til at gro, bliver et indædt had, der kommer til at leve i de nuværende og kommende generationer.

»Det er godt at vi har foreningen Niels Ebbesens Venner, hvis formå bl.a. er at styrke og bevare kongehuset, fædreland, demokrati og forsvarsviljen i det danske folk. Det er de seneste par år blevet mere nærværende at blive mindet om, hvor vigtig friheden er, og at vi ikke må tage den for givet,« sagde Ellen Petersen.

Ellen Petersen talte om frihed

Ny formand for foreningen

Den mangeårige formand Jan Fagerlund genopstillede ikke til en ny periode som formand. Dermed var en æra i foreningen afsluttet.

Han er ikke helt sikker på, hvor mange år han har været formand, men det er mindst 25 år. Jan Fagerlunds indflydelse i foreningen har været helt unik.

Men også samfundsmæssigt har han gjort sig gældende. Han var i høj grad medvirkende til, at Kaj Munks mindesten ved Hørbylunde Bakker, som var skjult af bl.a. et autoværn, igen blev synlig.

Sammen med oberst Kim Astrup og afdøde medlem af Folketinget Mogens Camre, arbejdede han hårdt på, at soldater fra international tjeneste marcherer i byerne, og det lykkedes dem at overbevise Forsvarskommandoen.

Efter sin beretning fik Jan Fagerlund gaver og stående klapsalver for sin store indsats for Niels Ebbesens Venner.

Som ny formand valgtes tidligere oberstløjtnant Poul Rohde fra Silkeborg.

Her kan du læse mere om foreningen Niels Ebbesens Venner

Den forhenværende og nuværende formand. Jan Fagerlund (tv) og Poul Rohde (th)

Relaterede artikler

Nyeste artikler