5.8 C
Randers
søndag, marts 1, 2026

To mænd anholdt for tyveri af diesel

Lørdag kl. 21.10 bemærkede et vidne, at der på lastbilparkeringen på Mølleholmen i Randers lå en mand under en lastbil. Han undrede sig, og da han kiggede nærmere efter kunne han se, at manden rodede ved brændstoftanken. Han kontaktede herefter politiet.

Ved politiets ankomst til stedet så betjentene en varebil holde ved siden af lastbilen og i varerummet fandtes en større tank samt pumpeudstyr.

Ikke langt fra stedet traf de 2 udenlandske mænd på hhv. 27 og 32 år, som hævdede, at de ikke havde noget med sagen at gøre. Da de lugtede voldsomt af diesel, og den ene havde samme navn som ejeren af varebilen, blev begge anholdt – sigtet for dieseltyveri.

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. begge mænd i retten i Randers, hvor begge sigtes for tyveri af diesel.

Den 32-årige sigtes endvidere for overtrædelse af indrejseforbud.

Relaterede artikler

Nyeste artikler