7.5 C
Randers
søndag, april 28, 2024

To nye æresnisser kåret i Randers

Niels Jørgen Ramsdal og Bo Ørris blev i går kåret som årets æresnisser.

Niels Jørgen Ramsdal og “Hønen” er populære indslag i gaderne i Randers op til jul, og er blevet en institution, når det er jul i Randers.

Sammen med hestene Walter & Carlo kører Niels Jørgen Ramsdal hvert år byens borgere og turister rund i hestevogn rundt i de julepyntede brostenbelagte gader.

Også en kendt stemme i Randers blev hædret. Det var Bo Ørris, der er kendt for sine kommentarer i radioen, samt som stadionspeaker når Randers FC spiller på hjemmebane.

Det var en anden æresnisse, Frank Nielsen som stod for kåringen af de to nye æresnisser.

Kåringen fandt vanen tro sted i byrådssalen.

Det er en gammel gammel tradition der holdes i hævd når Randers Nisserne, lørdag den 25. november, kårer Årets Æresnisse ved et arrangement der starter inde på ”Det Gamle Rådhus” og senere ude på selve Rådhustorvet.

Efter udnævnelsen går deltagerne ud på Rådhustorvet for at offentliggøre hvem der er udnævnt i 2023. Herefter bevæger nisserne sig i samlet optog igennem byen, til ”Rust pop”, hvor der blev serveret gløgg, æbleskiver, og julehygget.

Susanne Dalmose fra Blæseorkestre Søndermarken flankeret af de to nye æresnisser Bo Ørris (tv) og Niels Jørgen Ramsdal (th). Foto: Frank Nielsen

I spidsen for optoget gik Blæseorkestret Søndermarken og spillede kendte julemelodier.

Randers Nisserne hedder egentlig Blæseorkestret Søndermarken, og det var orkestrets navnkundige og utrættelige PR-mand Kristian Høgh der opfandt Randers Nisserne.

Han blev orkestrets PR-mand tilbage i 1975 hvor man manglede penge både til uniformer, instrumenter og undervisningstimer, så gode idéer skulle fødes – og helst hurtigt – og det klarede Kristian Høgh.

Mange forældre, elever og sponsorer har siden spillet i – og trofast bakket op om Randers Nisserne, som hvert år, siden 1975, har været med til at bringe hele Randers i den rette julestemning.

Årets Æresnisse bliver som sædvanligt fundet blandt de lokale borgere der har gjort en ekstraordinær indsats for Randers. Enten èn der har sat noget i gang; eller har gjort noget for byen. Èn der har gjort noget for at få folk til Randers – eller en der har bragt Randers på landkortet.

Foto: Frank Nielsen

Relaterede artikler

Nyeste artikler