10.2 C
Randers
søndag, december 15, 2024

Tusmørke-festival i naturen på Nordre Fælled

Naturområdet Nordre Fælled er ramme for Natur og Ungdoms tusmørke-festival for hele familien, hvor der bliver fortalt gode historier og serveret varm kakao med skumfiduser. Det foregår på dagen for vintersolhverv lørdag 21. december kl. 15 til 16.30.

Besøgende kan vandre en kort tur på vildnis-ruten, der er afmærket med reflekser, så husk en lommelygte. Der er tændt op i bålet, og børn eller deres forældre kan udfordre fantasien med at spille med figurer af dyr og nogle magiske naturvæsner i et skyggespils-teater. Der sluttes af omkring bålet med fortælling om lys og mørke. Samt en ekstra historie om et rumvæsen, som troede det var nemt at forklæde sig som julemanden.

Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Arrangementet er tilrettelagt for børnefamilier (6-12 år), men alle er velkomne.

Man mødes for enden af Gl. Jennumvej ved naturmødestedet Myretuen. Der er gratis adgang.

Relaterede artikler

Nyeste artikler