4.7 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Ukraine-møbellageret flytter til Dragonparken

Møbellageret til ukrainske flygtninge på Hvidemøllevej 7 har sidste åbningsdag tirsdag den 20. december 2022. Herefter får møbellageret adresse i Dragonparken, Thorsgade 24, 8900 Randers C.

Randers Kommune oprettede i marts 2022 boliglageret på Hvidemøllevej, så alle kan aflevere møbler, køkkengrej, sengetøj og andet, der er nødvendigt i en startpakke for at kunne indrette en bolig. Formålet er hurtigt at have startpakker klar til ukrainere, der har fået opholdstilladelse og skal have bolig i Randers Kommune.

På det nye lager i Dragonparken vil der hovedsageligt være service til køkkenet på hylderne samt enkelte møbler – efter behov.

Har du overskud af køkkenservice mv. og ønsker at aflevere det på lageret i Dragonparken, kan du kontakte de boligsociale medarbejdere Mikkel Kannegaard Lybæk, tlf. 3055 1627 eller Helle Kjeldsen, tlf. 2156 5860. Du kan også sende en e-mail til ukraine.bolig@randers.dk

Relaterede artikler

Nyeste artikler