Ukrainske børn glemte krigen

Lyden af bomber og maskingeværer blev afløst af grin og store smil blandt ukrainske flygtninge.

(Se video nederst i artiklen)

Ved den private stald ”Hjorthgården” på Lindegårdsvej i Linde blev angst vendt til glæde. Syv ukrainske familier med i alt 20 børn var inviteret til at lege med hestene, og få ridetur og en snak med andre ukrainere i området.

Det begyndte da Darren Nunn og hans datter Emma fra Harridslev modtog en ukrainsk familie bestående af mor, datter og søn.

Da de ankom, var de trætte, nervøse og usikre.

»Nu er den skønne familie mere afslappet. De tre mennesker er meget taknemmelige, og de ved næsten ikke hvad de skal gøre, for at gøre gengæld. Hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde, er hele huset gjort rent,« fortæller Darren Nunn.

Det er karakteristisk for den lille familie, at de ikke forventer noget som helst, påpeger Darren Nuun.

Han følte især børnenes frustrationer, og var forvirrede over, at deres far ikke var fulgt med til Danmark, og ofte spørger de, hvor far er henne.

»Moren viste mig et billede, hvor de sad i ly for bomberne, og den lille pige på tre år sad med høreværn, for at skåne hende. Men det var tydeligt, at hun vidste, at et eller andet var helt galt,« fortæller Darren Nuun, som blev tydeligt berørt af det frygtelige billede.

Han fandt ud af, at børnene er glade for dyr. Derfor lavede han et opslag på Facebook, hvor han efterlyste familier med dyr.

Marianne Hjorth fra Linde så opslaget, og var ikke i tvivl om, at flygtningene skulle inviteres til at komme og lege med hestene. Hun ville gerne give børnene en god oplevelse for at give dem lidt adspredelse.

»Jeg kan desværre ikke have nogen boende, men så har jeg foræret nogle ting, og hjulpet økonomisk. Derfor er dette mit bidrag til,« forklarer Marianne Hjorth.

En forretning i Randers havde sponseret slikposer til børnene, og der blev tændt, bål og bagt snobrød.

Snobrød var helt ukendt for ukrainerne, og det fremgik klart, da de kulsorte og uspiselige snobrød kom ud af ilden.

Efter flere timers leg og hygge blev ukrainerne hentet af deres værtsfamilier, og der var en tydelig forskel på humøret fra de kom, og til de tog hjem.

Det var en tilfreds Marianne Hjorth, som tog afsked med de ukrainske flygtninge, selvom al kommunikation foregik ved hjælp af tegnsprog og lidt engelsk.

»Det har været det hele værd. Vi har kun set store smil fra børnene og glade mødre, som for en stund kunne glemme alt det modbydelige, som i øjeblikket foregår i deres hjemland,« siger Marianne Hjorth.

»Med et åbent hjerte og en åben dør, kommer man langt,« konstaterer hun.