5.2 C
Randers
søndag, december 22, 2024

Varmecheck forhøjes

Et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at forhøje den såkaldte varmecheck til danskere, der er hårdt ramt af stigende varmeregninger. 

Checken er især målrettet husstande, der fyrer med naturgas eller har fjernvarme baseret på en høj andel af gas.

Dermed kan flere danskere kan se frem til at få hjælp til energiregningen, og den oprindelige varmecheck bliver endnu større.

Det er hovedlinjerne i en ny aftale, som regeringen og en række partier netop har præsenteret på et pressemøde.

Aftalen er en tillægsaftale til den første aftale fra februar, og er indgået mellem regeringen og SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Varmecheck til 100.000 flere

I den oprindelige aftale ville husstande med en samlet indtægt på under 550.000 kroner om året modtage 3750 kroner som en såkaldt varmecheck.

Udbetales tidligst til august 

Med den nye aftale er der også ekstra 100 millioner kroner til en pulje, som kommuner kan søge for at få dækket direkte merudgifter til eksempelvis personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Samtidig udvides puljen, så der kan udbetales tilskud til kommunernes hjælp frem til 30. april 2023.

»Med forlængelsen af puljen understreger aftalepartierne behovet for at kommunerne aktivt anvender de eksisterende ordninger til at hjælpe udsatte borgere, som rammes af de usædvanligt høje energipriser,« hedder det i aftaleudkastet.

Hele aftalen finansieres ”ved at lempe finanspolitikken i 2022” og ”efterregulering af det kommunale bloktilskud.”

Varmechecken bliver ifølge aftaleudkastet først udbetalt til august og september.

Relaterede artikler

Nyeste artikler