9.8 C
Randers
torsdag, maj 9, 2024

Vilde blomster og natur-nysgerrige børn mødes på Nordre Fælled til Vilde Blomsters Dag

Nordre Fælled er et af de steder i landet, hvor man kan opleve aktiviteter i forbindelse med Vilde Blomsters Dag søndag 18. juni.

Der vil være særlige aktiviteter for børn kl. 13-15.30, hvor der bliver udflugter til det lokale vildnis. Man mødes ved huset Myretuen på Nordre Fælled.

Aktiviteten starter med en kort gåtur i området, hvor mindre børn også kan være med. Der bliver tid til at lave blomsterkranse og pive i græsstrå. En planteekspert vil sætte navne på de planter der vokser i området.

De fremmødte har også mulighed for at lave deres eget lille herbarium (tørrede blomster), male med blomsterblade, lave blomsterkranse og tilberede hyldeblomster dyppet i pandekagedej, der friteres over bål.

Vilde Blomsters Dag på Nordre Fælled er arrangeret af Randers Natur og Ungdom. Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Arrangementet er tilrettelagt for børnefamilier, men alle er velkomne.

Man mødes for enden af Gl. Jennumvej ved naturbygningen Myretuen. Der er gratis adgang. Der er planlagt flere gratis-arrangementer i løbet af året. Man kan løbende blive underrettet om nye ture på fb.com/noguranders.

Relaterede artikler

Nyeste artikler