21 C
Randers
lørdag, maj 18, 2024

Vold og indbrud i nattelivet

Ung mand sparkede en dørmand på benet

Natten til lørdag kl. 03.10 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en dørmand ved John Bulls Bodega på Storegade i Randers, var blevet sparket på knæet af en gæst.
En patruljen kørte til stedet og foretog sigtelse og anholdelse af en 21-årig mand. Den 21- årige blev taget med til Randers Politistation, hvor han blev afhørt til sagen.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.

Tyveknægte anholdt

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.30 en 45-årig mand og en 33-årig kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Begge er sigtet for at have begået indbrud i en uddannelsesinstitution i Randers.

En G4S vagt ringede lørdag kl. 00.07 til alarmcentralen på 112, idet vagten havde observeret to personer, der var i færd med at stjæle madvarer fra uddannelsesinstitutionens kantine. De to personer havde skaffet sig adgang til stedet ved at opbryde en dør, og havde derved fået adgang til kantinen.

Der blev sendt flere politipatruljer til stedet og kort efter lykkedes det, at anholde to personer svarende til det signalement G4S vagten havde oplyst. Den ene part erkendte straks forholdet, og der blev samtidigt fundet både koben og tyvekoster, som var gemt inde på gerningsstedet.

Grundet det forestående grundlovsforhør har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

Relaterede artikler

Nyeste artikler