Lørdag kl. 12:55 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en voldsepisode, som havde fundet sted aftenen forinden på Lindegårdsvej i Linde omkring klokken 22:30.
En 17 årig mand befandt sig på stedet, hvor han blev antastet af tre personer, som anmelder ikke kendte i forvejen. Disse tre ukendte gerningsmænd slog forurettede af flere omgange i forsøg på, at få udleveret en el-cykel, som anmelder medbragte.
Forholdet lykkedes ikke for gerningsmændene, som efterfølgende kørte væk fra stedet i en sort stationcar.
Lørdag morgen fandt en beboer på Lindegårdsvej en del blod på sin bil og husmur. Skraldespand og blomster var væltet. Derfor lavede beboeren et opslag på Facebook.
En anden beboer på Lindegårdsvej kunne oplyse, at 2 drenge af anden etnisk baggrund jagtede en norsk dreng, for at tage el-cyklen fra ham. Jagten endte i denne beboers indkørsel, hvor han og familien fik tilkaldt en ambulance.
Såfremt man har nogle oplysninger omkring ovenstående episode, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.