8.6 C
Randers
onsdag, april 24, 2024

2.100 elever til skolepokal-finale i Randers

Torsdag den 27. april dannede Randers FC´s hjemmebane Cepheus Park rammerne for Ultra Skolepokalen.

Dagen blev arrangeret i samarbejde mellem DBU, DR, Randers Event og Randers Kommune. Inden selve finalerne havde Randers Kommunes fritidsafdeling og skoleafdelingen inviteret kommunens 4.-9. klasser til en anderledes lærende skoledag med forskellige workshops, oplæg og en lokal fem mands fodboldturnering. Den lokale turnering foregik på træningsbanerne, hvor de fire pokalhold også varmede op inden finalerne. I alt deltog 1300 elever fra kommunens folkeskoler. Og i VIP-loungen lavede eleverne blandt andet store bannere forud for Ultra Skolepokalens to finalekampe. 

Ultra Skolepokalen er en landsdækkende turnering for grund- og folkeskoler i Danmark. I årets pigefinale i løb Brændkjærskolen fra Kolding med guldet efter en sejr på 2 – 0 over Københavns Skole og Idrætsakademi. I drengefinalen vandt Johannesskolen fra København 1 – 0 over Hjalleseskolen i Odense. De 2100 tilskuere skabte en fantastik stemning med trommer, kampråb og bannere. 

Randers er blevet vært for eventen i forbindelse med en nylig indgået velfærdsalliance mellem DBU og Randers kommune, hvor man vil fremme fodbolden som en sjov sport til leg, læring og bevægelse. 

Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune

Relaterede artikler

Nyeste artikler