Det er efterhånden blevet en fast tradition at markere årsdagen for modstandsbevægelsens sprængning af jernbanebroen over Gudenåen ved Langå i 1943 under Besættelsen.
I år finder markeringen af årsdagen for jernbanesabotagen i Langå sted fredag d. 17. november kl. 16.00 ved formidlingstavlen lige ved cykelbroen til Laurbjerg-stien.
Markeringen af jernbanesabotagen d. 17. november afsluttes med fakkeltænding, og fakkeloptoget går op gennem Langå by til mindestenen i Byparken.
Historiker, museumsinspektør ved Museum Østjylland Simon Ryvang True holder årets mindetale, og der bliver sunget et par populære sange fra besættelsestiden.
Baggrund
En mørk novembernat fløj den store halifax-maskine fra England lavt over Mustard Point, og droppede sin last til modstandsfolkene i Hvidstengruppen.
I containerne var bl.a. våben og plastisk sprængstof. En del af sprængstoffet skulle benyttes til at sprænge Langåbroerne.
Mandag aften den 15. november 1943 kørte Røjel og Svend Thorup Petersen fra sygehuset i Randers med to store kasser tagpap beregnet til at grave sprængstoffet til brosabotagen ned med.
De mødte Christian Bach (”Sabotageteknikeren”) på et hjørne ved banegården. Han var sammen med to mænd, der afleverede to tunge kufferter.
»Vi havde i forvejen udset os Rådal plantage 500 meter vest for broerne som skjulested for sprængstoffet,« berettede Jørgen Røjel.
»Da vi ikke i bil kunne forcere stierne i plantagen, måtte vi (…) slæbe kasserne på vores ryg de sidste par kilometer. Omsider fik vi gravet et passende hul ud ved jernbaneskråningen, fik kasserne anbragt, fyldte dem med sprængstof og fik dem dækket til med jord og granris.«
Den 17. november om aftenen cyklede seks sabotører fra Randers til Langå, og mødestedet var plantagen, hvor sprængstoffet var nedgravet.
De seks sabotører var adjunkt Kaj Hoff, den 20-årige violinist Ole Hovedskov, den 20-årige maskinist Sven Johannesen, den 27-årige bankassistent Oluf Kroer, kommunelærer Ejvind Jacobsen, og læge Jørgen Røjel.
Politibetjentene, der beskyttede broen, havde de lavet en aftale med, at de måtte flygte til Sverige. De bliver bagbundet, og sabotørerne smider deres rifler i Gudenåen, og sætter dem i sikkerhed i passende afstand.
Da ”blyanterne” var trykkede, skulle eksplosionen ske tyve minutter senere. Men der skete intet.
Først flere timer senere drønede detonationerne gennem Gudenådalen, og den sidste ladning gik ved 7 tiden om morgenen.
Grunden til de forsinkede sprængninger i Langå var den, at cordtexen svigtede, og at kulden havde påvirket blyanterne således, at den kemiske proces i disse var blevet forsinket.
Dagen efter sprængningen tager Jørgen Røjel ned på stationen i Randers, hvor han forsøgte at købe en billet til Aarhus. Men han fik at vide, at der ingen tog gik, og at der ikke ville gå tog foreløbig.
Ved hjælp af stikkere kom Gestapo imidlertid hurtigt på sporet af sabotørerne. Allerede dagen efter blev Sven Johannesen anholdt. Den 19. november fik de fat på Oluf Kroer og den 30. november 1943 blev Kaj Hoff og Ole Hovedskou ligeledes anholdt.
Den 9. juni 1944 klokken 6 om morgenen ringer det på døren hos Ejvind Jacobsen, og han var ikke i tvivl om, at det var Gestapo. Men Ejvind Jacobsen undslap mirakuløst. Han kaster sig ned fra altanen på 2. sal i boligkarreen Ryhaven i det centrale Randers, og brækker en fod i faldet. På trods af det lykkes det ham at flygte til Sverige.
Samme morgen pågribes Sven Johannesen i sin lejlighed og Oluf Kroer på sin arbejdsplads. De har begge en af politimændenes pistoler på sig og kan umuligt bortforklare det.
Kaj Hoff bliver arresteret den 30. november ved en storrazzia i byen. Hoff stilles foran en glohed ovn med hænderne i vejret. Hoff, der var tidligere løjtnant i den finske hær, havde svoret, at han intet vil røbe, hvis han faldt i tyske hænder. Som en ordholdende mand vælger han, da pinslerne bliver for hårde, at fare på en af de tyske soldater. I hidsigt slagsmål tumler de rundt, men tyskerne tør ikke skyde af frygt for deres kammerats liv. Da Hoff giver slip og springer op mod et vindue for at undslippe, skyder de ham i ryggen, og han dør.
Ole Hovedskou bliver fundet og sendt til KZ-lejr, som han overlevede, men døde senere pga. tuberkulosen fra lejrene.
Den tyske krigsret i Aarhus dømte Oluf Kroer, Sven Johannesen til døden, og de blev sammen med Århus-sabotøren Georg Mørk Christensen henrettet den 2. december 1943 på Skæring Hede. Det blev den første massehenrettelse under besættelsen.
De lagde naturligvis hele Randers i sorg. Alle forlystelser var aflyst den dag. Kaj Munk, der også blev berørt af hændelsen, skrev i den anledning:
»Drenge, I drenge som døde – I tændte for Danmark i dybeste mulm en strålende morgenrøde«
Stenen i Mindelunden på Nordre Kirkegård, bærer inskriptionen fra Kaj Munks bevingede ord.
Sprængningerne gav genlyd uden for landets grænser og fra det officielle England kom kort efter meddelelser om, at sabotagerne og krigssejlernes indsats var afgørende for, at Danmark kunne anses som allieret.
Sprængningerne ved Langå stoppede togdriften i 12 dage og blev dermed den største og mest betydningsfulde jernbanesprængning.
Programmet ligger nu fast. Vi mødes FREDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 1600 VED KASSEBROEN FOR ENDEN AF SKOVKROGEN
Nærmeste adresse er:
Skovkrogen 27
8870 Langå
Parkering:
Ved indgangen til Egeskoven
Lige før Skovlystvej 43
8870 Langå
eller
Langå Banegård
Bredgade 55
8870 Langå
