4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

Hjemmeværnskompagni Hvidsten markerer befrielsen den 4. maj

Den 4. maj 2024 er det 79 år siden, at Danmark igen blev frit, bortset fra Bornholm. For at fejre befrielsesdagene og i respekt for de kæmpende under besættelsen af Danmark i 1940-1945 markerer og festligholder Hjemmeværnet befrielsen med kranselægning og mindehøjtideligheder over hele landet.

Hjemmeværnskompagni Hvidsten har en mangeårig tradition med at nedlægge kranse og blomster, hvor henrettede modstandsfolk enten ligger begravede, eller hvor der er monumenter for faldne frihedskæmpere.

Lørdag den 4. maj lægger kompagniet en krans i mindelunden i Hvidsten, hvor 8 henrettede fra Hvidstengruppen ligger begravet.

Hjemmeværnskompagni Hvidsten stiller med fanekommando og fakkelvagt.

Kransen vil blive lagt af kompagnichef kaptajn Finn Bødtker, som også vil holde en kort mindetale.

Alle interesserede er velkomne til at overvære kranselægningen. Den finder sted klokken 19:30.

Hjemmeværnskompagni Hvidsten deltager endvidere i mindehøjtidelighed ved Mindelunden på Skæring Hede, i mindehøjtidelighed ved Flemming Junchers mindesten ved Overgård Gods og lægger krans og blomster ved mindekorset på Kristrup Engvej i Randers, ved Frihedsmonumentet på Skovbakken i Randers og ved mindelunden og mindepladen på Nordre Kirkegaard i Randers.

Mindekorset på Kristrup Engvej er rejst for Carlo Randrup Thomsen, der mistede livet efter en træfning mellem besættelsesmagten og danske frihedskæmpere den 16. april 1945.

Randers Marineforening har arrangeret fællessang og sammen med Randers Marineforening lægger medlemmer af Hjemmeværnskompagni Hvidsten en mindebuket.

Mindehøjtideligheden ved Flemmings Junckers mindesten finder sted klokken 19:00 i Vejkryds Fl. Junckers Vej/Vesterskovmark i Havndal.

Blomsterlægning ved frihedsmonumentet, Skovbakken i Randers sker klokken 17:00.

Kranse- og blomsterlægning på Nordre Kirkegaard Randers sker klokken 17:30, Nørrebrogade 94 i Randers.

Blomsterlægning ved Mindekorset, Kristrup Engvej i Randers finder sted klokken 9:00.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i arrangementerne.

Der lægges blomster ved Frihedsmonumentet på Skovbakken i Randers
Foto: News Netavis
Hjemmeværnskompagni Hvidsten stiller med fanekommando og fakkelvagt i Mindelunden i Hvidsten
Kompagnichef, kaptajn Finn Bødtker lægger krans, og holder en kort mindetale (foto: News Netavis)
Foto: News Netavis
Foto: News Netavis

Relaterede artikler

Nyeste artikler