Uden tvivl er Randers kunstneren Peter Møller et kendt ansigt i lokalsamfundet.
Peter Møller, der er uddannet på Grafisk Skole i Aarhus, arbejder med ansigter, og på Strømmen32 præsenteres Peters mange ansigter, når der den 31. oktober 2026 er fernisering på Peters nye udstilling “Et nyt ansigt – hvert øjeblik”.
Peter Møller udtaler: Udstillingen består af en lang række ansigter. Der er ikke tale om portrætter, da alle værkerne vokser ud af en hurtig, flygtig, ekspressiv, abstrakt bevægelse, hvor der på ingen måde bliver tænkt i portrætlighed, heller ikke i figurlighed. Ansigterne bliver i første spæde start til på grund af disse tilfældigheder. En tilfældig linje bliver måske et kæbeparti, et mørkt område bliver måske en øjenhule, men ansigterne bliver til hele, færdige mennesker på trods af tilfældigheder.
I udstillingsperioden fra 31.oktober – 19.december har Strømmen32 åbent torsdage og fredage kl. 11-17 og lørdage kl. 11-15.
Galleriet oplyser, at de gerne åbner dørene for grupper på min. 10 personer udenfor de nævnte åbningstider, dog kun i udstillingsperioden og kun ved forudgående aftale. Mht. kontaktoplysninger henvises til galleriets hjemmeside strommen32.dk .


