Da foreningen ”Niels Ebbesens Venner” lørdag afholdt generalforsamling på det gamle rådhus i Randers, blev modstandsmanden Børge Simonsen hædret og dekoreret for sin indsats under besættelsen.
Allerede som 18-årig kom han med i modstandsbevægelsen via FDF-spejderne i Randers. hvor han var tropsfører.
Blandt andet medvirkede Børge Simonsen i sabotagen mod slæbebåden „Bjørn.“
»Det sidste stykke tid sov jeg med en ladt maskinpistol, og jeg var klar til at bruge den hvis Gestapo skulle komme for at hente mig,« har Børge Simonsen tidligere forklaret.
Da frihedsbudskabet lød fra London den 4. maj 1945, var Børge Simonsen alene hjemme, fordi han skulle udarbejde en vagtplan for sin modstandsgruppe.
Det var en meget bevægende oplevelse, da frihedsbudskabet lød, og da kom tårerne frem, har Børge Simonsen fortalt til News Netavis.
Det var en stor lettelse, fordi befrielsen fjernede det kolossale pres, som havde lagt på ham og andre modstandsfolk, hvor de hele tiden var i fare for at blive arresteret, og udsat for tortur.
Inden overrækkelsen, begrundede medlem af bestyrelsen Charlotte Ankerstjerne tildeling af medaljen:
Herefter blev den eftertragtede medalje overrakt og påhængt Børge Simonsens jakkerevers af Egon Thomsen, som også er bærer af Niels Ebbesen Medaljen.
(artiklen fortsætter under billedet)
Foruden Børge Simonsen blev også direktør for Randers Regnskov og kaptajn Henrik Herold tildelt Niels Ebbesen medaljen.
Tidligere har også skuespiller Bodil Jørgensen modtaget Niels Ebbesen Medaljen.
Læs også Børge gik til modstand
Her kan du læse mere om Niels Ebbesens Venner