3.1 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Dyrenes Beskyttelse: Lyt nu til Dyreetisk Råds advarsel mod minkavl

Politikerne bør lytte til Dyreetisk Råds nye udtalelse om minkalv. For selvom Covid-19 har udløst et midlertidigt forbud mod minkproduktion i Danmark, så bør dyrevelfærd fylde i diskussionen om fremtiden for minkavl. Dyrenes Beskyttelse mener, at rådets udtalelse understreger, at mink altid vil mistrives, hvis der skal tjenes penge på deres pels

»Det er et pænt indpakket oplæg til et permanent forbud mod mink. Rådets anbefaling viser, at det er uforsvarligt at genstarte minkindustrien på grund af dyrenes omfattende mistrivsel i burene. Det bør kalde på eftertanke hos de ansvarlige politikerne.«

Sådan lyder det fra Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse ovenpå Dyreetisk Råds nye udtalelse om minkalv i Danmark.

Det er aflivningen af 15 millioner mink og ikke mindst det midlertidige – og nu forlængede – forbud mod minkproduktion i Danmark, der har fået Dyreetisk Råd på banen med opdateret input til politikerne om minkavl.


Rådet anbefaler, at minkproduktionen nytænkes radikalt, hvis ikke forbuddet skal gøres permanent. Rådet anser først og fremmest ikke hold af mink i små bure som acceptabelt, da dyrenes velfærd ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Derfor råder medlemmerne regeringen til at kræve en helt ny form for minkavl ved en eventuel genstart af industrien. Det mener Dyrene Beskyttelse ikke er realistisk.

»Økonomisk rentable minkfarme med plads og indretning, der tilgodeser disse rovdyrs behov, er et rent tankeeksperiment,« siger Birgitte Iversen Dam.

En del af rådets medlemmer mener da også, at der – nu hvor produktionen alligevel er lukket – skal indføres et permanent forbud mod minkproduktion. Men de resterende medlemmer holder fast i muligheden for minkavl under nye former. De understreger dog, at der skal være tale om ”en reel ny form for indhusning og ikke en mindre justering af den eksisterende,” som det hedder i udtalelsen. Rådet tager ikke stilling til, om det er økonomisk muligt at før ud i livet. Det gør Dyrenes Beskyttelse til gengæld.

»Det vil kræve en mangedobling af farmenes areal, øget bemanding og mange andre ressourcer, som vil gøre minkavl til ikke bare en dårlige forretning, som det har været de seneste år, men til en økonomisk umulighed,« siger Birgitte Iversen Dam

Fraråder udfasning af små bure
Rådsmedlemmerne kan ikke blive enige om, hvorvidt minkindustrien bør have lov at fortsætte med nuværende forhold, mens der forskes i og udvikles nye former for bure til mink. Dyrenes Beskyttelse advarer dog mod ideen om en gradvis udfasning af de små bure.  

»Der bør ikke være en overgangsfase, hvor der fx testes nye bure, mens produktionen reelt fortsætter på uændrede vilkår for minkene. Så ville år efter år kunne gå, og millioner og atter millioner af mink igen komme til at leve sørgelige liv, mens der blev lavet små ubetydelige modifikationer af produktionen,« siger Birgitte Iversen Damm.

Rådet peger også på problemet med, at megen af forskningen på området foregår på industriens præmisser: »Rådets medlemmer bemærker, at selv om der efterhånden er forsket meget i velfærd hos mink, så er undersøgelserne typisk designet inden for eller tæt på den ramme, som det eksisterende bur har sat,« hedder det i udtalelsen.

Selvom forskningen dyrevelfærden hos mink har været smal, er vi siden rådets seneste udtalelse om minkavl i 2003 blevet klogere på de risici, der følger med minkavl, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

»Minkavl er dyrplageri, en sundhedsrisiko og skadeligt for miljøet. Og når samfundet nu betaler milliardregningen for nedlukningen af industrien, bør samfundet også få valuta for pengene i form af en permanent nedlukning af minkindustrien,« siger Birgitte Iversen Damm.

I dag kræver loven, at mink har adgang til minimum 30 x 70 x 45 cm plads i buret ud over redekassen. De skal have adgang til halm, en hylde og et rør som berigelse.

Relaterede artikler

Nyeste artikler