9.7 C
Randers
torsdag, maj 1, 2025

På søndag den 4. maj vil frihedshedsbudskabet fra London igen lyde fra højttalerne ved Fussingø Slot

Det højtidelige øjeblik indtræder klokken 20.34, som det skete på samme dato i 1945, da de tyske tropper kapitulerede i Danmark.

Frihedsbudskabet markerer samtidig 80-året for Danmarks befrielse, som Fussingø-gruppen og en række andre lokale foreninger står som fælles arrangør af 

Begivenheden begynder klokken 19.30 og byder på både fællessang og taler. Aftenens taler er journalist, historieformidler og eventmanager ved Hvidsten Kro Egon Thomsen. Pianist er Vera Rasmussen. forsanger er kirkesanger ved Johanneskirken Kasper Wittrup medvirker. Konferencier er sognepræst Søren Dam Kjeldsen, som vil give en indsigtsfuld præsentation af de valgte sange.

Fussingøgruppen, som sammen med menighedsrådet står for den lokale markering, sælger bagefter kaffe og kage.

Der er således lagt op til endnu en uforglemmelig forårsaften på plænen ved slottet, hvor befrielsen fejres, og mindes historiens betydningsfulde begivenheder.

Alle inviteres til at deltage og bidrage til den stemningsfulde atmosfære. Da det hele foregår udendørs opfordrer arrangørerne deltagerne til selv at medbringe en stol og et lunt tæppe.

Efter arrangementet bliver der mulighed for at lune sig ved en kop kaffe med kage eller te i slottets hyggelige café. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler