Læserbrev af Per Bilici Sørensen, byrådskandidat Østbroen – liste Q
Jeg tror på Randers. Ikke som den var engang, men som den kan blive, hvis vi tør vise initiativ og handle, når det gælder.
Alt for meget politik i Randers handler om stilstand og at bevare det bestående.
Jeg mener, vi skal skabe det næste.
Når jeg taler med lokale erhvervsdrivende, hører jeg den samme sætning igen og igen:
Det tager for lang tid – og der mangler én, der tager ansvar.
Det burde vi som kommune tage dybt alvorligt.
For uden initiativ og handlekraft fra os, går Randers glip af både vækst, arbejdspladser og troen på fremtiden.
Vi skal gøre det lettere at drive virksomhed i Randers. Kommunen skal være en partner og ikke en stopklods.
Når en virksomhed søger byggetilladelse, når en iværksætter vil i gang, eller når et projekt kræver hurtig dialog, så skal svaret ikke være en ny sagsmappe.
Det skal være: Hvad skal der til for, at vi kan hjælpe dig videre?
Sådan skaber vi udvikling. Sådan viser vi initiativ. Men udvikling handler ikke kun om erhverv. Det handler også om mennesker.
Randers Kommunes ansatte – lærere, sosu’er, pædagoger, teknikere, ledere. De løfter hver dag et kæmpe ansvar.
De fortjener tillid og frihed til at gøre det, de er bedst til. Jeg har talt med medarbejdere, der elsker deres arbejde, men som føler sig kvalt i regler, kontrol og manglende indflydelse.
Når vi mister dygtige folk, mister vi ikke bare hænder. Vi mister erfaring, relationer og kontinuitet. Det kan ingen strategi eller konsulentrapport erstatte.
Derfor skal vi genskabe tilliden mellem byråd, ledelse og medarbejdere. For hvis ikke de oplever, at der bliver lyttet, kan vi ikke forvente, at borgerne gør det.
Midt i alle planer og budgetter skal vi huske, hvad der gør Randers levende: sport, kultur og foreningsliv.
Når jeg møder de frivillige, der hver uge holder hjulene i gang, bliver jeg mindet om, at de skaber langt mere end aktiviteter. De skaber fællesskab.
Det er her, børn og unge lærer at tage ansvar, hvor voksne finder netværk, og hvor ældre stadig føler sig som en del af noget.
Derfor skal vi støtte foreningerne, give dem rimelige rammer og anerkende, at de løfter en opgave, kommunen aldrig kunne løfte alene.
Jeg stiller ikke op for at pege fingre. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at Randers kan langt mere, end vi selv tror.
Men det kræver, at vi tager initiativ. Ikke bare ord og hensigtserklæringer, men handling.
Det kræver, at vi møder hinanden med respekt og tør træffe de beslutninger, der faktisk flytter noget. Randers fortjener initiativ og handling og ikke flere hensigtserklæringer.
Det er på tide, vi får det.
