Læserbrev af Thomas Sand Larsen, kandidat til byrådet for Venstre
Når man tager kandidattests, kan man hurtigt opdage, at en del kandidater har svaret neutralt på mange spørgsmål, ofte ti eller flere. Det kan man selv tjekke, når man gennemfører testen. Denne strategi bruges af nogle for at fremstå enige med flest muligt, da neutrale svar typisk placerer kandidaten midt i feltet og dermed giver et højere match med flere vælgere.
Som kandidat for Venstre til byrådsvalget føler jeg behov for at tage stilling til de såkaldte kandidattests og sætte ord på de problematikker, jeg ser. Mange vælgere vælger at klikke sig igennem en test, hvor de svarer på et antal udsagn for derigennem at finde den kandidat, de er mest enige med. En nyere undersøgelse viser, at næsten 40 procent af vælgerne planlægger at bruge en sådan test som deres primære kilde til information, og forskning har tidligere vist, at kandidattests kan påvirke titusindvis af stemmer ved et valg.
Der er imidlertid en række svagheder ved kandidattests, som jeg synes bør fremhæves. For det første belønner testene ofte moderate svar frem for klare holdninger. Modellerne bag testene måler typisk afstanden mellem vælgerens og kandidaternes svar, og kandidater med midterpositioner ligger derfor tættere på et bredere udsnit af vælgere og får dermed flere match. For det andet tilbyder testene ofte kun en begrænset mulighed for nuancerede svar, hvilket kan få både vælgere og kandidater til strategisk at vælge neutrale svar for at opnå en højere score. For det tredje giver testene et forsimplet billede af politik. Den politiske virkelighed er langt mere kompleks, og beslutninger træffes i forhandlinger og samarbejde, ikke ud fra et enkelt enig eller uenig på et udsagn.
Jeg har personligt besvaret kandidattests helt ærligt, ikke for at optimere mit resultat, men fordi jeg mener, at vælgerne fortjener klarhed. De skal vide, hvad jeg mener, hvilke mærkesager jeg vægter, og hvad jeg vil arbejde for. Jeg mener ikke, at en test skal være facitliste for valget. Den kan være et pejlemærke, men ikke endestationen. Som flere valgforskere påpeger, bør kandidattests ses som en hjælp til at forstå forskelle mellem kandidater, ikke som den endelige sandhed.
Det jeg ønsker er en valgkamp, hvor vælgerne møder mig som menneske og politiker, ikke som et matchtal. Jeg inviterer derfor til dialog, debat og konkrete spørgsmål. Lad kandidattesten være et redskab til at finde en vej, ikke til at beslutte vejen.
