Læserbrev af Kim Møller, Udbyhøj
Den centralisering vi har set de sidste mange år i Randers kommune skal stoppes NU.
De små landsbysamfund i kommunen bliver affolket mere og mere. Det er kun de landsbyer, hvor kommunen aktivt har lavet nye lokalplaner, eller moderniseret de eksisterende, som man kan se en vækst i. Uden tilflytning eller turister, er der ikke økonomi i at drive f.eks. dagligvarebutik. Når kommunen så heller ikke gør noget for at de gamle lokalplaner bliver ført ud i livet eller direkte modarbejdet, så bliver man meget frustreret.
Vi ønsker at blive taget seriøse, når vi selv kommer med nogle projekter, som kan udvikle vores områder. Forvaltningen burde snarere være taknemmelig hvis, der er nogle frivillige, som egentligt varetager forvaltningens arbejde, som kommer med nogle gode projekter og hvem kender deres område bedre end dem der bor der. Det kan godt være at det koster nogle arbejdstimer, men projekter i Landdistrikterne er vel lige så meget værd som inde i byen. Efter kommunesammenlægningen har forvaltningen ikke en eneste gang startet et stort projekt op i landdistrikterne. Måske derfor det hedder et byråd og ikke en kommunalbestyrelse.
Vi ønsker en ny retning, hvor byrådet tager magten tilbage fra forvaltningen. Når frivillige foreninger stiller spørgsmål til forvaltningen, er svaret som udgangspunkt NEJ og der skal kæmpes hårdt for at overbevise dem om andet. Der skal som regel henvendelse til div. Politikere før der sker noget. Om det er berøringsangst fra forvaltningens side, eller om de har fået ordre til kun at arbejde på klimabroen og flodbyen, skal jeg lade være svar skyldig.
Når forsamlingshusene i kommunen (ca. 40) kan få sammenlagt 200.000 i tilskud om året og Værket i Randers kan få 13.000.000 om året plus 6 mio. ekstra over de næste 3 år. Så beskriver det ligesom forholdet. Men forsamlingshusene har selvfølgelig heller ikke ansat en direktør til 1,8 mio. om året. Hvis ikke man kan afsætte midler til vedligehold med en rekordomsætning sidste år på 41 mio. sidste år, så ser det meget økonomisk sort ud for Værket fremover.
Regnskoven får ca. 2 mio. om året plus det løse og har en egenkapital på 30 mio. Hvorimod Udbyhøj lystbådehavn død og pine skal give overskud. Så man sætter lejen af bådpladser op til det dyreste i hele fjorden. Gud ved om de andre lystbådehavne i Randers, er klar over at de skal op på de samme priser, når der skal bygges ny lystbådehavn. Det bliver en 3 dobling af prisen de betaler i dag.
Havde vi så bare havde set at den 20 % stigning vi har fået i Udbyhøj lystbådehavn over de sidste 4 år var gået til opsparing til udvidelse af havnen (molehoveder og bro til flere bådpladser), så kunne man have slugt den. Men det beviser jo bare endnu engang skævvridningen i kommunen og sjældent til Landdistrikternes fordel.
Landdistrikt udvalget er det eneste udvalg som kæmper for de små byer og de gør et rigtig godt arbejde. Men det er sørgeligt at de har mindre budget end der bliver givet i tilskud til andre kulturinstitutioner i kommunen. Ifølge en ny opgørelse over Lystbådehavne i de kommuner som har været forudseende og satset på turisme, er lystbådehavnene de største turistmagneter. Jeg siger ikke at vi kan sammenligne os med Marselisborg, men de har ca. 800.000 besøgende om året og er den meste besøgte attraktion i Århus. Hvor mange besøgende har Regnskoven og Værket?
Kommunens økonomi kan kun genoprettes, ved at tænke anderledes. Men i Randers kommune, skal vi åbenbart prøve at opfinde den dybe tallerken hver gang. Hvorfor ikke satse mere på turisme i yderområderne.
Vi er bagefter, så det kan kun gå for langsomt. I Norddjurs kommune er der ca. 2900 sommerhuse og i Randers kommune er der under 100. Men når man ikke engang har et udvalg der arbejder for mere turisme, sakker vi mere og mere bagud. Men Hvis man mener i byrådet at man kan undvære de 2,6 milliarder i omsætning og 1600 arbejdspladser som turismen vil give (ifølge artikel i Amtsavisen). Så må man føle sig meget sikker i sin egen økonomiske politik, hvis man tror at kommunens økonomi kan forbedres, ved at tænke som man har gjort de sidste 3 byrådsperioder, med besparelser på busdrift og nedlukning af institutioner og skoler.
