Læserindlæg af Louise Brown, Regionsrådskandidat for Liberal Alliance
Jeg har sagt det før, men gør det gerne igen.
Vi bliver nødt til at kigge på, hvad vi bruger vores akutberedskab til i dag, og så overveje, om vi benytter det rigtigt.
Tag nu for eksempel akutlægehelikopteren.
Vi er så heldige at have en sådan i Region Midt. Den har base i Skive og er én ud af fire på landsplan. I 2015 fløj helikopterne samlet 2.569 flyvninger, hvoraf der var patienter med 1.344 af gangene. I 2020 fløj akutlægehelikopterne sammenlagt 4.672 flyvninger, hvoraf de 2.216 flyvninger var med patienter.
Der er to ting, der er spændende her. Det ene er antallet af flyvninger:
Hvordan kan det være, at antallet af flyvninger med akutlægehelikopteren er steget med 2103 flyvninger på 5 år?
Nuvel, der kom i januar 2019 en ekstra helikopter til (i øvrigt placeret helt håbløst i forhold til de nuværende, med det lader vi ligge for nu), men det er jo ikke den alene, der står for de ekstra flyvninger. Næh kigger man på tallene, så viser det sig, at der fra 2017 – 2018 var en aktivitetsstigning på knap 10%. Fra 2018 – 2019 var der en aktivitetsstigning på ca. 5% og fra 2019 – 2020 en stigning på 10%.
Nu er det jo ikke sådan, at danskerne er blevet mere akut syge de sidste fem år, så hvad er grunden til disse stigninger? Et bud kunne være ”taxaflyvning” mellem hospitalerne.
Fra 2019 – 2020 er tallet af interhospitale flyvninger steget med 18%. Selvfølgelig er der patienter, det er nødvendigt at transportere i en helikopter, fordi det skal gå hurtigt, men der er altså også patienter, der sagtens kan blive fragtet i en ambulance eller lignende.
Vi skal huske på, at i al den tid vores akutlægehelikoptere flyver taxaflyvninger, så kan de ikke bruges til ulykker mv. Vi har et akutberedskab for, at de kan være til rådighed i akutte situationer, og vi kommer til at måle på forkerte parametre, når vi tror, at kvantitet er lig med kvalitet.
Det er i mine øjne ikke udpræget positivt, at helikopterne flyver mere og mere. Tværtimod. Det må ikke blive sådan, at vi sender dem afsted på ture, fordi personalet jo alligevel går på basen og får løn, og så kan de jo lige så godt lave noget imens.
Nej, for så er det, at vi risikerer ikke at kunne få hjælp, når det virkelig gælder.
Den anden ting, der er spændende er, hvorfor antallet af flyvninger uden patienter er så højt? Hvad skyldes det? Et bud kunne her være, at disponenterne, der tager imod alarmopkaldene simpelthen ikke er rustet godt nok til at kunne vurdere, hvilke tilfælde der kræver akut hjælp og hvilke, der ikke gør. Satte vi i stedet uddannede akutsygeplejersker eller paramedicinere, der gennem deres arbejdsliv har set et utal af akutte tilfælde, til at besvare opkaldene, ja så er min påstand af en god del af flyvningerne uden patienter kan undgås.
Der sker det i dag, at helikopteren letter, for at blive afmeldt på turen hen til skadestedet, eller at de når frem, og derefter selv vurderer, at tilfældet ikke er akut nok til at tage patienten med.
DET er spild af ressourcer, og desuden er det jo ikke ufarligt at flyve helikopter. Derfor bliver vi nødt til at have en snak om, hvordan vi hjælper vores helikopterpersonale bedst, så de kan hjælpe os bedst, når det virkelig gælder.
