Der er symfoniske godbidder på programmet, når Randers Kammerorkester inviterer til koncert med Mozart og Mendelssohn på programmet.
Randers-publikummet kan møde hele to af musikhistoriens sværvægtere, spillet af et smidigt og energisk kammerorkester, når Randers Kammerorkester sætter Mozart og Mendelssohn på programmet.
En forelsket symfoni – og en symfoni, det er let at forelske sig i: Mozarts Haffnersymfoni er ikke bare medrivende musik fra en af musikkens største mestre – den er også skrevet af en komponist, der var faldet pladask for sin Constanze. Ægteskab og symfoni blev til næsten samtidig – og det kan høres.
Muntert og solbeskinnet: Sådan oplevede Mendelssohn Italien – og sådan skildrede han landet i sin italienske symfoni. Musikken er ukompliceret og uimodståelig – og fyldt med naturglade billeder.
Der er stadig enkelte ledige pladser til koncerten – og medlemmer af Randers Philharmoniske Selskab har man gratis adgang til koncerten. Det kan stadig nås at melde sig ind i foreningen og dermed få en gratis koncertbillet.
TID OG STED Onsdag 18. november 2026 kl. 19.30 Værkets Koncertsal PROGRAM Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 35, “Haffner” Felix Mendelssohn: Symfoni nr. 4, “Den italienske” |


