4.7 C
Randers
onsdag, november 18, 2026

Nu bliver udrykningskorridorer national praksis på danske motorveje

Når trafikken går i stå på motorvejen, kan det være svært for udrykningskøretøjer at komme frem. Derfor skal bilister i hele landet fremover give plads på samme måde. En national praksis indføres i en tid med mere trafik og flere ulykker på motorvejene.

Politi, brandfolk, reddere og ambulancepersonale skal kunne komme frem, når der sker en ulykke på motorvejen. Men når trafikken er tæt, kan det være svært at finde vej gennem køen.

Derfor bliver udrykningskorridorer nu fælles national praksis på de danske motorveje. Det betyder, at bilisterne skal trække til hver sin side af vejen, så snart trafikken bevæger sig under 10 km/t eller står helt stille, så der dannes en fri passage mellem vognbanerne. Bag den fælles indsats står Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark.

For politiet og de øvrige beredskaber handler den nye praksis først og fremmest om at kunne nå frem til dem, der har brug for hjælp.

»Når vi og de øvrige beredskaber bliver kaldt ud til en alvorlig hændelse, kan hvert minut have betydning. Særligt hvis der er mennesker, som er kommet til skade. Men vi kan først hjælpe, når vi er nået frem, og det kan være svært, når bilerne holder tæt, og der ikke er plads. Her har vi rigtig gode erfaringer med, at bilisterne danner udrykningskorridorer. Derfor er det vigtigt for os at sige til bilisterne, at vi har brug for deres hjælp. I sidste ende kan det handle om liv eller død,« siger Steen Harpsøe, politiinspektør i Rigspolitiet.

Mere trafik og flere ulykker
Fra 2015 til 2025 er trafikken på de danske motorveje steget med 16 procent. I samme periode er antallet af ulykker på motorvejene næsten fordoblet.

Når en ulykke spærrer motorvejen, er det vigtigt at få redningsarbejdet overstået, så vejen hurtigst muligt kan ryddes og trafikken kan komme i gang igen. I Vejdirektoratets Trafikcenter overvåger medarbejderne døgnet rundt trafikken på de danske statsveje og hjælper med at koordinere indsatsen, når ulykker og andre hændelser spærrer vejene.

»Vi oplever næsten dagligt, hvordan selv en mindre ulykke kan skabe kilometerlange køer, især hvis den sker midt i myldretiden. Pludselig holder tusindvis af mennesker stille, og udrykningskøretøjerne skal kæmpe sig gennem trafikken. Det vigtigste er selvfølgelig, at hjælpen når frem til dem, der har brug for den. Men jo hurtigere redningsmandskabet kan gå i gang på ulykkesstedet, jo før kan vi også få genåbnet motorvejen, så alle kan komme videre,« siger Stine Bendsen, afdelingsleder for Vejdirektoratets Trafikcenter.

4 ud af 10 kender ikke udrykningskorridorer
Udrykningskorridorer er ikke en ny metode. Den bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande. Med den nationale praksis skal bilister og udrykningschauffører fremover forholde sig til den samme måde at skabe plads på, så snart trafikken er gået i stå på motorvejen, uanset hvor i landet de befinder sig.

Men metoden er langt fra kendt af alle. Fire ud af ti bilister ved ikke, hvad en udrykningskorridor er. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Vejdirektoratet.

Derfor bliver den nationale indførelse fulgt op af en kampagne, der skal vise bilisterne, hvordan de giver plads til udrykningskøretøjer, når trafikken står stille. Bilisterne i venstre vognbane skal trække til venstre, mens alle andre skal trække til højre. På den måde dannes en fri passage mellem vognbanerne, som udrykningskøretøjerne kan benytte.

Kampagnen bliver blandt andet synlig på sociale medier og som online annoncering. Derudover vil der være en kampagneside med mere information om den nye praksis. 

Læs mere om udrykningskorridorer

Sådan danner du en udrykningskorridor
Hvis trafikken bliver meget tæt eller går i stå på motorvejen, skal du være opmærksom på, at der kan komme udrykningskøretøjer.

Så kører du under 10 km/t eller holder du helt stille, skal du danne en udrykningskorridor, så den er klar, hvis der kommer et udrykningskøretøj. Sørg for at holde god afstand til bilen foran, så du har plads til at manøvrere. Orientér dig i spejlene og træk derefter forsigtigt ud til siden hen over stregerne til siderabatten eller nabosporet.

Sådan gør du:

  • Træk til venstre, hvis du kører i yderste venstre vognbane. Alle andre trækker til højre.
  • Bliv i bilen.
  • Hold korridoren åben, indtil trafikken kommer op i fart igen.

Se udrykningskorridoren i praksis (video)


Fakta om udrykningskorridorer

● Udrykningskorridorer indføres i efteråret 2026 som fælles national praksis på danske motorveje.

● Metoden bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande.

● Nødsporet er ikke egnet til udrykningskørsel. Det kan blandt andet være spærret af havarerede køretøjer eller være for smalt til store redningskøretøjer.

● Den nationale implementering gennemføres i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark.

Relaterede artikler

Nyeste artikler