3 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Falske betjente og bankmænd narrede flere ældre

Østjyllands Politi fik tirsdag tre anmeldelser fra ældre, der var blevet snydt af bedragere, der udgav sig for at være fra banken eller politiet. 

En 80-årig kvinde fra Randers fortalte, at hun søndag var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han var fra politiet. Den falske betjent forklarede hende, at der var en svindler, som muligvis var ude efter hendes penge, og at hun derfor skulle overføre penge fra hendes konto til flere forskellige konti, og så ville hun få pengene tilbage, når de var sikret. Kvinden fulgte mandens vejledning og først senere fandt hun ud af, at hun var blevet snydt. 

Mandag blev en 68-årig kvinde i Viby ringet op af en mand, der sagde, at han var fra hendes bank. Han fortalte, at han ville hjælpe kvinden med at sikre sine penge, og han ville derfor sende en medarbejder, der ville tage hendes kontanter og kreditkort med. Lidt efter kom en mand forbi og hentede kort og kontanter. 

Tirsdag var det en 78-årig kvinde fra Tilst, der blev snydt, da en mand, som udgav sig for at være fra banken, narrede hende til at oplyse sin kode til kreditkortet, hvorefter en anden ”bankmedarbejder” kom og hentede kortet. 

Både i Østjylland og på landsplan er der den seneste tid kommet rigtig mange anmeldelser om lignende forhold, hvor ældre bliver snydt på lignende vis.

Gode råd fra politiet 

Relaterede artikler

Nyeste artikler