16.9 C
Randers
torsdag, oktober 1, 2026

Vold er en stigende udfordring i grundskolen: Mildest talt bekymrende

Vold og udadreagerende adfærd i grundskolen er en stigende bekymring, og nu vil undervisningsministeren fremsætte et lovforslag, der skal give lærerne ‘bedre muligheder for fysisk at bryde ind’

En ny rapport om vold og udadreagerende adfærd i grundskolen giver anledning til bekymring hos undervisningsminister Magnus Heunicke (S).

Rapporten, der er udarbejdet af Epinion og Als Research for Undervisningsministeriet, viser nemlig, at over halvdelen af landets skoleklasser i løbet af et skoleår har oplevet vold mellem elever. Generelt peger undersøgelsen på en stigende udfordring i grundskolen, når det gælder vold og udadreagerende adfærd.

Problemerne er størst fra nulte til tredje klasse, hvor der har været vold og udadreagerende adfærd i tre ud af fire klasser i løbet af et skoleår. Desuden er problemerne mere udtalte i folkeskolen end på de frie grundskoler.

Fysisk vold, trusler og chikane
”Af undersøgelsen fremgår det, at det i mange klasser er én til to elever i en klasse, der begår den fysiske vold. Og at klasser med elever med støttebehov har en større risiko for fysisk vold, trusler og chikane,” lyder det i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

I pressemeddelelsen nævnes eksempler som hårdt sprog, trusler, slag og spark.

Ifølge adspurgte klasselærere handler udfordringerne i høj grad om elevers manglende evne til selvregulering, og ifølge undervisningsminister Magnus Heunicke skal problemet tages alvorligt.

»Omfanget af vold i folkeskolen er mildest talt bekymrende. Skolen skal ikke være et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være. Punktum,« udtaler undervisningsminister Magnus Heunicke.

»Men det er tydeligt, at nogle børn ikke har fået den hjælp, som de har brug for. Det går ud over både dem selv, deres klassekammerater og lærerne. Og i sidste ende undervisningen og fagligheden.«

Lærerne skal kunne gribe ind
Ministeren mener derfor, at der skal sættes ind tidligere, når børn reagerer voldsomt. Blandt andet mener ministeren, at lærerne skal have bedre muligheder for at gribe ind, når situationer eskalerer.

»Derfor investerer regeringen milliarder i folkeskolen til blandt andet flere lærere og pædagoger, og inden længe fremsætter vi et lovforslag, der skal give lærerne bedre muligheder for fysisk at gribe ind.«

Der skal ifølge undervisningsministeren laves klare regler for, hvornår en lærer kan gribe fysisk ind og handle i tilspidsede situationer. 

Ministeriet peger på yderligere to initiativer, der skal forebygge vold og udadreagerende adfærd i grundskolen. Der skal være flere voksne i klasselokalet, ligesom der skal skabes bedre rammer for skolernes arbejde med tidlige og forebyggende indsatser i forhold til fravær og mistrivsel.

Undersøgelse af vold og udadreagerende adfærd i grundskolen.pdf


Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

Af undersøgelsens hovedkonklusioner fremgår det blandt andet:

● 55 procent af alle klasser har oplevet vold mellem elever. I 36 procent af alle klasser sker der vold mellem elever mindst én gang om måneden.

● I indskolingen har der været vold eller udadreagerende adfærd i 75 procent af klasserne i løbet af et skoleår. Det er i indskolingen, lærere især oplever vold mod dem selv eller kolleger. I 39 procent af klasserne har der været fysisk vold rettet mod lærerne, mens tallet lyder på tre procent i udskolingen.

● Mere end hver fjerde lærer har oplevet en stigning i omfanget af voldelig og udadreagerende adfærd de seneste fem år, og at der i en ud af fem klasser er blevet udøvet fysisk vold mod en medarbejder i løbet af et skoleår.

● 43 procent af klasselærere vurderer, at udvidede beføjelser til at gribe fysisk ind, vil klæde dem bedre på til at håndtere episoderne.

● Undersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem elevers etnicitet og højere niveauer af vold og udadreagerende adfærd. Der er dog en sammenhæng i, at skoler uden vold og udadreagerende adfærd typisk er skoler, hvor der er færre børn med forældre, som enten er indvandrere eller efterkommere.

Undersøgelsen er blevet lavet på baggrund af et ønske fra folkeskoleforligskredsen, da der manglede data om omfanget af vold i skolen.

Kilde: Undervisningsministeriet
 

Relaterede artikler

Nyeste artikler