Debatten om dyrevelfærd i de kommende naturnationalparker, samt på Molslaboratoriet på Djursland raser uformindsket, og fronterne er trukket hårdt op i diskussionen om de kommende naturnationalparker. Derfor blev fødevareministeren inviteret til Molslaboratoriet på Djursland, og indvilgede i at møde MF Michael Aastrup Jensen (V) til en rundvisning og efterfølgende debat samt interview om dyrevelfærd.
Museumdirektør Bo Skaarup meddeler imidlertid i en mail, at interviewet og debatten mellem ministeren og Michael Aastrup Jensen ikke kan ske på Molslaboratoriets adresse på grund af: »Michael Aastrup Jensens udokumenterede negative udtalelser om systematisk mangelfuld dyrevelfærd på Mols til TV2 den 4. august.
Selvom man er uenige om nogle emner, skal det stadig være muligt at have en samtale om dem
Michael Aastrup Jensen, MF for Venstre
Derfor blev mødet flyttet til Fussingø, men inden da meldte ministeren afbud uden at angive årsagen.
»Jeg synes det er brandærgerligt, at Rasmus Prehn ikke vil prioritere en debat om naturnationalparkerne og dyrevelfærden,« siger Michael Aastrup Jensen.
»Det kunne have været spændende, at høre ham forsvare det der sker på Molslaboratoriet, og som muligvis også vil ske med de kommende naturnationalparker,« indskyder han.
»Derudover synes jeg også det er ærgerligt, at museumsdirektør Bo Skaarup slet ikke vil se mig på Molslaboratoriets adresse. Selvom man er uenige om nogle emner, skal det stadig være muligt at have en samtale om dem. Især når det gælder så væsentlige problemstillinger som dyrenes velfærd,« fastslår Michael Aastrup Jensen.
Sultedøden er uacceptabel
Også Dyrenes Beskyttelse melder klart ud, og mener ikke, at der skal være undtagelser for dyrevelfærd i de nye vilde naturområdet.
Dyrenes Beskyttelse erkender, at husdyr som udgangspunkt ikke har det bedre inde i staldene, hvor de desværre ofte er klemt sammen på uværdige betingelser.
»Men dyrene skal heller ikke gå uden tilsyn og omsorg på naturarealer i en illusorisk forestilling om, at det er vilde dyr, der kan klare sig selv i vild natur,« understreger Britta Riis, og tilføjer at indtil den dag dyret dør, og hvor dyret er i vores varetægt, har vi et ufravigeligt ansvar for det liv, som dyret lever, ligesom vi har et ansvar for, hvordan det enkelte dyr kommer herfra.
»Det er med andre ord fuldstændig uacceptabelt, at manglende tilsyn med de husdyr, som græsser på hegnede naturarealer, potentielt kan betyde, at dyrene risikerer at dø af sult, kulde eller udmattelse, blive forgiftede, ligge med skader eller abortere på grund af mangelfulde forhold på de arealer, som de er tvunget til at blive på,« understreger Britta Riis.
Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse intenst på at få fjernet naturnationalparkernes undtagelser fra dyrevelfærdsloven, som er flertal af Folketinget har givet staten.
Men dyrene skal heller ikke gå uden tilsyn og omsorg på naturarealer i en illusorisk forestilling om, at det er vilde dyr, der kan klare sig selv i vild natur
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Der skal ikke være undtagelser for dyrevelfærd i de nye vilde naturområder
»Man kan på den ene side få det indtryk, at dyrene, der hjælper os med at hjælpe naturen, upåagtet risikerer at sulte eller lide, svigtet af deres ejere med et skuldertræk med begrundelsen, at det er naturens gang. På den anden side kan man få det indtryk, at dyrene per definition har det dårligt, hvis de lever hele livet uden for fra start til slut og på alle årstider. I begge tilfælde gør striden dyrene en bjørnetjeneste, og i begge tilfælde risikerer dyrene at blive de store tabere,« siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Find den løsningsorienterede tone frem
Frem for at dyrke modsætningerne lægger Dyrenes Beskyttelse op til dialog om, hvordan den fælles viden om natur og dyr, som naturprojekter, herunder naturnationalparkerne kan kombineres til fordel for både dyr og natur.
»De græssende dyr kan pleje især de næringsfattige naturtyper, så de ikke gror til, hvilket skaber levesteder for en lang række arter af planter og vilde dyr. Til gengæld kan de græssende dyr få lov til at være ude under åben himmel med friheden til at udleve naturligt familie- og flokliv, masser af plads, bevægelse og varieret kost, som de selv kan finde,« fremhæver Britta Riis.
Hun fastslår, at i Dyrenes Beskyttelse fastholder de, at alle dyr er lige for loven – også på offentlige arealer. I stedet skal man finde en løsning på, hvordan loven kan overholdes, så hvert enkelt dyr bliver tilset og trives.
På et møde med miljøministeren i foråret om naturnationalparkerne lagde direktør Britta Riis vægt på følgende tre afgørende forudsætninger for ansvarlig forvaltning af græssende husdyr i naturnationalparker:
1: Proaktiv forvaltning, altså at dyr og dyreart matcher områdets fødegrundlag på alle årstider. Det vil sige, at antallet af dyr på arealerne skal tilpasses inden vinter, så der ikke først kommer en reaktion, når et dyr er udsultet. Dertil skal de ansvarlige reaktivt holde øje med, om der kommer syge, magre, parasitangrebne eller tilskadekomne dyr i kraft af det omhyggelig tilsyn med og omsorg for det enkelte dyr, som dyrevelfærdsloven kræver.
2: Kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab, viden om dyrevelfærd og om huldvurdering. Der kan ikke slækkes på det menneskelige tilsyn alt efter årstiden, idet hver årstid har sine udfordringer, og tilsynet gælder trivslen af hvert enkelt dyr, og ikke på bestandsniveau.
3: Teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn, for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.
Læs også
Minister nedprioriterer møde i Randers om dyrevelfærd
