4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

Bodil Jørgensen så på keramik i Tvede

Den kendte og folkekære skuespiller lagde vejen forbi Rakumik keramik i Tvede ved Randers.

Bodil Jørgensen har længe ønsket at besøge keramikforretningen og keramikværkstedet i Tvede. Desværre er der altid kommet noget i vejen. Senest måtte et besøg aflyses på grund af corona.

Tirsdag lykkedes det endelig at gennemføre besøget, efter at Bodil Jørgensen havde holdt foredrag i Randers mandag aften. Indehaveren af Rakumik Keramik Anette Filtenborg Jensen tog imod Bodil Jørgensen, og viste hende rundt blandt nogle af de keramiske værker, og senere det tilhørende værksted.

Bodil Jørgensen havde afsat en time i keramikforretningen og keramikværkstedet, da hun skulle skynde sig til Aalborg efter besøget. Men skuespilleren blev så betaget af den flotte keramik, at besøget kom til at vare næsten 2 timer.

»Den der må jeg altså have med mig,« var Bodil Jørgensens mest benyttede replik under besøget.

Hun var meget imponeret over de flotte sager. Hun var lige så imponeret over de gaver, som Anette Filtenborg Jensens mand Erik, havde lavet på sine 3D-printer og CNC-maskiner.

I Rakumik Keramik afholder Anette Filtenborg Jensen også kurser og workshops i fremstilling af keramik. Kursisterne fik en ekstra oplevelse, da Bodil Jørgensen pludselig stod i værkstedet, for at se hvordan leret blev æltet, og de kreative værker blev drejet og brændt.

Da Bodil Jørgensen forlod Rakumik Keramik, var hendes bil adskillige kilo tungere, og nærmest fyldt med flot keramikkunst.

Du kan læse mere om Rakumik her

Relaterede artikler

Nyeste artikler