1.4 C
Randers
lørdag, april 20, 2024

Debat: Løsningen for Assentoft på børneområdet

Læserindlæg af Anker Boje, medlem af byrådet for Socialdemokratiet

I Assentoft og oplandet omkring er et af de områder i Randers kommunen som er i mest vækst, og det er jo dejligt, derfor har jeg også flere gange spurgt indtil om vores lokale dagplejere og børnehaver / vuggestuer kan følge med alle de nye tilflyttere med den vækst, da jeg flere gange er blevet kontaktet om mangel plads.

● Så hvad er planen helt specifikt for at få løst pasningsproblematikken i Assentoft for de mange nye tilflyttere.? En tilbygning af 26 vuggestuepladser i børnehaven Tryllefløjten i Romalt (Som nu er udsat på grund af stigende priser på byggematerialer)

● At bygge en ny daginstitution i Munkdrup som nok er klar om et år eller to. Det løser jo intet for børnefamilierne i Assentoft og omegn.

● Man vil også prøve at finde flere dagplejere i området

 »Men det hjælper jo ikke på problemet her og nu?«

Det sidste jeg hørte var i onsdags til debatmøde i Øster Bjerregrav forsamlingshus, der foreslog formanden for børn og familie Niels Erik Christensen fra Venstre, at man skulle flytte børn i aldersgruppen 1- 5 år i busser fra de steder hvor der er overbelægning til mindre belastede områder med færre børn og derved bedre plads i institutionerne.

Det er bestemt ikke min holdning og løsning på denne udfordring. Jeg ser langt hellere, at kommunen lejer eller indkøber pavilloner, som kan fungere som midlertidige løsninger, indtil de nødvendige bygninger kan stå klar. Derved kan børnene blive i det område som de senere skal gå i skole i, og derved allerede fra børnehaven, danne og knytte venskaber.

Denne løsning vil give arbejdsro, til at bygge en ny institution eller tilbygge ved en eksisterende.

At skulle køre små børn rundt i kommunen hver dag er ikke en måde, at behandle de små mennesker på.

En eventuel ny placering af en ny institution, kunne være på Gl. Grenåvej mellem Drastrup og Assentoft, det vil aflaste den hårdt pressende Skolevej. Man kan som jeg også tidligere har nævnt anlægge en ny vej op til skolen fra Gl. Grenåvej i samme ombæring, som skal benyttes af de som kører deres børn i skole, samt til skolebusserne.

Jeg hører, i disse dage om hvor mange midler der er givet til forskellige tiltag i den nordlige del af kommunen igennem de sidste fire år, så må det vist være den sydlige del af kommunen som står for tur i den kommende valgperiode.

Med tanke på antallet af byggegrunde der er solgt i denne del af kommunen, kan det vel ikke komme som en overraskelse for nogen, at flere familier, kræver mere pasning.

Jeg ser frem til, at modtage planen og løsningen på dette område, og tænker at denne sag bør sættes på dagsordenen til næste møde i børn og familieudvalget.

Hvis vi fortsat ønsker vækst og flere skatteydere til kommunen er der bare nogle ting som vi som kommune skal kunne levere på.

Relaterede artikler

Nyeste artikler