Læserbrev af Mogens Nyholm, medlem af byrådet for Radikale Venstre
Fakta er, at siden medio oktober måned er DF’eren Nick Zimmermann udeblevet fra 65 % af møderne ved sit byrådsarbejde; svarende til kun at fremmøde ved 4,5 ud af 10 møder.
Det er uacceptabelt!
Nick Zimmermann har sæde i Randers Byråd, Landistriktsudvalget samt i Miljø og Teknik udvalget, hvor han sidder som udvalgsformand.
I Landdistriktsudvalget er unge Zimmermann udeblevet ved 5 ud af 5 møder, og i Byrådet og Miljø og Teknik Udvalget er han udeblevet 3 ud af 10 gange.
Desuden er den unge Zimmermann også udeblevet ved praktisk talt alle orienteringsmøder for byrådets partier og medlemmer, hvor kompliceret stof gennemgås.
Gad vide hvad Zimmermann vil sige, om en dansker med tyrkisk rødder udebliver ved mere end hver anden arbejdsdag?
Helt sikkert med dundertale, og helt sikkert ud fra et forkvaklet værdisæt og moral, kan vi konstatere af nedenstående.
Apropos tyrkiske rødder. I forbindelse med det seneste byrådsmøde mindedes Randers Byråd de mange tusinde mennesker, der har mistet livet ved jordskælvet i Tyrkiet og Syrien, og de mange mange tusinder mennesker har mistet deres hus og hjem.
Zimmermann ville ikke deltage i denne fine og menneskelige markering i Randers Byråd. Gentager, hvor har den unge DF ér et forkvaklet menneskesyn.
Zimmermann uddyber til lokalavisen, at »I Randers er situationen den, at det socialdemokratiske flertal hviler på nordbyen i Randers.« Det er jo direkte løgn.
Vi har ikke et socialdemokratisk flertal i Randers Byråd! Ydermere har hr. Zimmermann selv peget på kommunens socialdemokratiske borgmester; ikke sandt? Hvor populistisk kan man tillade sig at være i dagens politiske Danmark? spørger jeg.
Afslutningsvis. Med det fremmøde Nick Zimmermann udviser i sit byrådsarbejde, efter han er valgt til Folketinget, er Radikale Venstres holdning klar.
Dansk Folkeparti må nedlægge sit mandat som udvalgsformand for Miljø og Teknik. Eller sagt lige ud: Vil Dansk Folkeparti i Randers Kommune beholde deres udvalgsformandspost må Zimmermann nedlægge sit byrådsmandat, og DF må indkalde partiets 1. suppleant.
Tænker ikke hr. Zimmermann vil nedlægge sit mandat i Folketinget.