20 C
Randers
torsdag, maj 2, 2024

Debat: Nordic Waste hykleriet i Randers

Læserbrev af Asger Brorsen, Strandvej 16, 9560 Hadsund

Lad mig slå fast, at jordskredet og dets konsekvenser i Ølst er noget værre svineri, som den reelle indehaver af virksomheden Nordic Waste bør betale for – uanset ejerforhold – det handler om moral.

Men det er forbavsende at se, hvordan den ene politiker efter den anden nærmest med fråde om munden har kastet sig over hovedaktionær Torben Østergaard Nielsen. Særligt set i lyset af, at præcis de samme politikere intet ville sige endsige foretage sig, da det afsløredes, at energikoncernen Verdo uretmæssigt havde taget ca. 1,2 MILLIARD fra byens borgere – en sag der på samme måde berørte os alle økonomisk.

Borgmester Torben Hansen afslog at yde nogen form for hjælp – tvært imod – vi (Bo Vestergaard Hansen og Asger Brorsen) fik den besked, at der ikke var nogen ”Verdo-sag”. Ligesom han blokerede for enhver form for undersøgelse via byrådet.

Tidligere borgmester Michael Aastrup Jensen både talte og skrev jeg med – han ville ikke røre Verdo-sagen med en finger. Samme holdning havde Henning Jensen Nyhuus – han sad i Verdos bestyrelse.

De to sager har det til fælles, at en virksomhed var i gang med at tørre en kæmpe regning af på skatteborgerne. Men de adskilles selvfølgelig ved, at ovennævnte Nielsen ikke tilhører Socialdemokratiet eller Venstre – eller færdes i parnasset i Randers – så det er en ”gratis omgang” at falde over manden.

Der er godt nok forskel på fisk – sikken et hykleri!!!

Relaterede artikler

Nyeste artikler