7.5 C
Randers
søndag, april 28, 2024

Den lokale teaterskole Kastali’a har plads til nye elever

I Underværket ligger byens teaterskole for børn og unge og de har plads til flere elever. Eleverne er fra 8 år og til 20 år. Eleverne er delt ind på hold efter alder og mødes 1 gang om ugen. Sæsonen sluttes af med forestillinger i november.

Teaterskolen Kastali’a har eksisteret siden 2004, hvor den startede op med 24 elever. I dag har skolen plads til 150 elever. Kastali’a har konstitueringsmæssigt haft forskellige ansigter. I dag er Kastali’a konstitueret som en folkeoplysende forening med egne lokaler i Underværket i Randers.

Teaterskolen tilbyder holdundervisning for børn og unge, 3 måneder forår og efterår og er i løbet af året desuden også vært for workshops og andre teateraktiviteter. Derforuden ser Kastali’a sig selv som en aktiv lokal medspiller, både som kulturaktør ved mange begivenheder i byen, og som samarbejdspartner og primusmotor for kulturelle projekter og iscenesættelser.

Teater er den ultimative holdsport. Vi arbejder med teater skabt AF OG MED børn og unge. Det er børnenes kompetencer, proces, udvikling og medinddragelse, der altid er i centrum. Teater giver nye relationer, og eleverne ser hinanden i et nyt og positivt lys. Personlige kompetencer kommer i spil på en anderledes måde, hvor alle har en betydning. På Kastali’a arbejder vi med en teaterform, som særligt understøtter dette, idet vi har fokus på måder, hvor alle får mulighed for at byde ind med deres erfaringer. At arbejde med teater åbner elevernes øjne for egne og andres følelser. At arbejde med andres følelser kræver, man er hundrede procent nærværende og loyale overfor hinanden og forholder sig seriøst til arbejdet. Det skaber en empatisk stemning, hvor alle overskrider grænser og lade sig udfordre dramatisk og personligt. Eleverne lærer at tro på sig selv og andre.

Det er kan være svært at være ny et sted, men på Kastali’a falder nye elever hurtig til, fordi alle elever på Kastali’a har prøvet at være ny, så de har stor erfaring i at tage imod nye.

»Vi glæder os til at se nye elever,« siger Lisbeth Nielsen fra Kastali’a

Relaterede artikler

Nyeste artikler