Specialkonsulent ved Præhospitalet i Region Midtjylland fastslår i et svar til News Netavis, at der som udgangspunkt bliver afsendt en ambulance med udrykning, hvis en patient har brystsmerter.
I går bragte vi en artikel om Kristina Salling Nielsen, som mistede sin bror Per, fordi der ikke blev sendt en ambulance. Kristina ringede 1-1-2 fordi broderen havde smerter i brystet og ondt i maven, med en trykken lige i solar plexus.
Den sundhedsfaglige person, som tog imod alarmopkaldet vurderede, at der var tale om et mavesår, og opfordrede Per til at opsøge vagtlægen.
Under turen fra hjemmet til lægevagten får Per et hjertestop, og dør kort tid efter.
Kristina Salling Nielsen og familien er meget frustreret over, at der ikke blev sendt en ambulance. De mener, at personalet på alarmcentralen burde være så veluddannet, at de straks kan konstatere, at der kan være tale om en blodprop i hjertet.
»De fleste ved, at stærke smerter i brystet er et symptom på en blodprop i hjertet. Derfor burde der være sendt en ambulance straks. I tvivlstilfælde bør der under alle omstændigheder sendes en ambulance,« mener Kristina.
Akut Medicinske Koordinering (AMK) på Alarmcentralen
Vi har forelagt kritikken for Region Midtjyllands Akut Medicinske Koordinering (AMK), der har ansvaret for de patienter, som ringer 1-1-2.
Det er AMK-vagtcentralen, som visiterer, prioriterer og disponerer anvendelsen af ambulancer, akutlægebiler samt akutlægehelikoptere og andre præhospitale enheder.
News Netavis har forsøgt at få aktindsigt i alarmopkaldet, men det er regionens vurdering, at et 1-1-2 opkald skal betragtes som en del af patientens journal, og derfor kan der ikke gives aktindsigt.
Kriterier for ansættelse i AMK
Specialkonsulent ved Præhospitalet Sofie Pedersen oplyser, at de sundhedsfaglige visitatorer er enten uddannede sygeplejersker, paramedicinere eller ambulancebehandlere. De skal minimum have 2 års erfaring og gerne med erfaring i arbejdet med den akutte patient. Det kan eksempelvis være erfaring fra ambulancetjenesten, akutafdeling eller en intensiv afdeling.
De sundhedsfaglige visitatorer har ved ansættelse 6 ugers sidemandsoplæring ved en erfaren kollega. Herefter får den nyansatte sundhedsfaglig visitator lov til selv at besvare 1-1-2-opkald. I den første måned vil der altid være erfaren kollega, som sidder ved siden af og kan træde til ved behov – og først efter 3 måneder vil den nyansatte sundhedsfaglige visitator kunne varetage alle vagter.
Derudover skal de sundhedsfaglige visitatorer deltage i den nationale uddannelse for sundhedsfaglige visitatorer. Uddannelsen er ny, og det første hold afslutter sit forløb primo 2022. På sigt er det hensigten, at de sundhedsfaglige visitatorer skal begynde på uddannelsen efter 1 års ansættelse.
Dansk Indeks for Akuthjælp
De sundhedsfaglige visitatorer foretager den sundhedsfaglige visitation med udgangspunkt i Dansk Indeks for Akuthjælp, som er en manual der skal understøtte det sundhedsfaglige personale, når de modtager et alarmopkald.
Dansk Indeks for Akuthjælp tager udgangspunkt i patientens kliniske tegn og symptomer, f.eks. ondt i brystet eller fald fra 3 meters højde.
● A: akut, hastende og livstruende som f.eks. hjertestop.
● B: akut, hastende, men ikke livstruende.
● C: ikke hastende opgaver som f.eks. en patient der skal flyttes fra en hospitalsenhed til en anden, men hvor der er behov for behandling undervejs.
● D: planlagt liggende patientkørsel uden behov for behandlings undervejs.
● E: når der ikke er behov for liggende patientkørsel, men f.eks. kontakt til lægevagt, sundhedsfaglige råd, egen omsorg eller mulighed for egen transport til hospitalet eller læge.
I tvivlstilfælde kan den sundhedsfaglige medarbejder rådføre sig med en læge, som arbejder i AMK-vagtcentralen i dagtiden, eller sende en ambulance til patienten, eller operatøren i sin vurdering hælder til, at patienten har behov for en ambulance.
»Hvis den der ringer, fortæller om stærke smerter i brystet og åndenød, vil der som udgangspunkt blive sendt en ambulance med udrykning til patienten,« forklarer Sofie Pedersen, og understreger, at den sundhedsfaglige visitator ansvarlig for at stille opfølgende spørgsmål, for at afdække patientens tilstand.
Af manualen fremgår det, at når meldingen bl.a. lyder på smerter i brystet, kan der afsendes enten akutlæge, paramediciner, akutbil eller lægehelikopter.
Sofie Pedersen ønsker ikke at tage stilling til, om der er sket fejl eller ej, eller den sundhedsfaglige visitator har fejlvurderet alarmen til 1-1-2.
Til gengæld opfordrer hun familien til at tage kontakt til Præhospitalet, hvis de ønsker en dialog om forløbet.
Det er et tilbud, som familien stadig overvejer.
