4.2 C
Randers
fredag, april 19, 2024

Det gjorde ondt, da Kabul faldt.

Med militær præcision åbnede Veteranmesse 2022 på kasernen i Randers. Veterankoordinator Stanley Schmücker bød velkommen hvorefter han gav ordet til formand for soldaterforeningerne Christian Arilsen.

Han er tidl. oberst og regimentschef for ingeniørkasernen i Skive.

Christian Arildsen har selv været udsendt, men har som oftest besøgt enhederne i Afghanistan og Helmand.

»Det er kammeratskabet, fællesskab og korpsånd, som dukker op,« sagde den tidligere oberst.

Han forklarede, at mange forlader forsvaret, når de kommer hjem fra udsendelse i Verdens brændpunkter.

»Men alle har stadigvæk det til fælles, at man er veteran uanset hvilken mission, man har været på. Alligevel er man ikke den sammen. Uanset hvad er man påvirket af udsendelsen,« påpegede han.

Lugtene tricker stadig

»Når jeg skal ud og fiske, smører jeg mig ind i solcreme fra Matas. Det var den samme, som vi fik udleveret i Kabul. Bare lugten af solcreme, betød at jeg var tilbage i Kabul. Men tænk på dem, som går rundt med stanken af lig. Eller stanken af maskingeværolie altid. Eller bare duften fra hotellet i Sarajevo kan fungere som en tricker,« understregede Christian Arildsen.

»Nu er der krig i Europa igen. Rusland har lige mobiliseret 300.000 mand. Det river i mig, og det river i alle veteraner. Da Kabul faldt sidste år, blev jeg ked af det. Vi har brugt så mange kræfter derude, og så slipper vi bare håndtaget. Hold op det gjorde ondt,« fremhævede Arildsen.

Derfor opfordrede han til, at det danske forsvarsbudget hurtigst muligt når de obligatoriske 2 %, og han ønsker flere værnepligtige, kvindelig og længere værnepligt.

Han roste alle de aktive veteranforeninger i Randers, og Randers Kommune for at støtte op om veteranerne.

Da talen sluttede, var der lange klapsalver.

Derefter bevægede de mange besøgende sig rundt til de mange stande, og allerede inden messen åbnede, var der fyldt op med publikummer.

Veteranmessen fortsætter til klokken 16:30 i dag.

Relaterede artikler

Nyeste artikler